22 Udsagnsord / Grammatik

Et ord med en af endelserne I, AS, IS, OS, US eller U er udsagnsord. Udsagnsord viser udførelsen af en handling eller en permanent tilstand.

Finit-udsagnsord er udsagnsord med en af endelserne AS, IS, OS, US og U. Sådan et udsagnsord spiller en rolle som udsagnsled i en sætning.
Navneform er et udsagnsord med I-endelse. Sådan et udsagnsord spiller ikke en rolle som et udsagnsled, men har forskellige andre roller i en sætning.

Endelser på udsagnsord

Der eksisterer tre måder af finit-udsagnsord: fremsættende eller fortællende , byde- og ønskeform og betinget form.

Fremsættende eller fortællende form

Fremsættende eller fortællende måde, som viser virkelige og faktiske handlinger og tilstande. Af fremsættende og fortællende måde skal man skelne mellem tre tider: nutid, datid og fremtid.

Nutid: AS-endelse

Udsagnsord i nutid, et udsagnsord med AS-endelse, viser, at handlingen eller tilstanden er virkelig, faktisk, og at den er begyndt, men ikke afsluttet. Det betyder, at handlingen eller tilstanden sker nentop nu, eller at den plejer at ske, eller at sagen gælder for altid:

laboras = handlingen " at arbejde" er begyndt men endnu ikke afsluttet
estas = tilstanden "at være" er begyndt men endnu ikke afsluttet

Mi sidas sur seĝo. - Jeg sidder på en stol.

Sidningen er virkelig og nugældende.
Mi estas advokato. - Jeg er advokat.

Stillingen er faktisk og nuværende.
Kvar kaj dek ok faras dudek du. - Fire og atten bliver toogtyve.

Det gælder altid.
Nun mi legas. - Nu læser jeg.

Læsningen sker effektivt nu.
Hodiaŭ mi studas Esperanton. - I dag studerer jeg Esperanto.

Jeg studerer måske ikke lige nu i det øjeblik for talen, men jeg er begyndt på dagens studeren og er endnu ikke færdig med den.
En la vintro oni hejtas la fornojn. - Om vinteren varmer man op i ovnene.

Det sker hver vinter, i tidligere og i fremtidige.
Mi loĝas ĉi tie tri jarojn. - Jeg har boet her i tre år.

Min bosætning har allerede varet i tre år, og varer ved.

Undertiden bruger man AS-tiden i fortællinger for tiden af fortællingen, for den tid, som fortællingen gjaldt. Sådan en speciel stil kan livliggøre fortællingen:

Ne suspektante ion li iradis tra la arbaro. Subite eksonas pafo. - Uden at have mistanke for noget gik han gennem skoven. Pludselig lyder der et skud.

Først bruger fortælleren datid for datiden, men senere går han over til nutid for at lytteren eller læseren skal føle det som om han selv er til stede, og kan høre skuddet.

Datid: IS-endelse

Udsagnsord i datid, udsagnsord med IS-endelse, viser, at handlingen eller tilstanden er virkelig, men skete engang før øjeblikket for talen. Normalt er handlingen eller tilstanden allerede sluttet:

laboris = handlingen "arbejde" foregik også nu
estis = tilstanden "at være" skete tidligere end nu

Mi sidis tiam sur seĝo. - Jeg sad dengang på en stol.

Sidningen foregik virkelig på det passerede tidspunkt.
Mi estis knabo. - Jeg var dreng.

Egenskaben dreng var virkelig på den omtalte forgangne tid.
Hieraŭ mi renkontis vian filon, kaj li ĝentile salutis min. - I går mødte jeg din søn, og han hilste venligt på mig.
Mi loĝis ĉi tie tri jarojn. - Jeg boede her i tre år.

Min bosætning varede i tre år, men varer ikke mere.

Hvis man vil vise nuancer på en datid, kan man bruge forskellige tilføjede ord, men man kan også bruge sammensatte udsagnsords-former. Næsten altid vil det være tilstrækkeligt ganske enkelt at bruge datid.

Undertiden ser man IS-former, som viser noget, som vil ske i fremtiden. Det er fejlagtigt. Man skal bruge OS-form, eller, hvis man vil være meget præcis, estos ...inta. Altså, sig ikke: Mi venos al vi, kiam mi finis mian taskon. Sig: Mi venos al vi, (post) kiam mi finos mian taskon. Eller: Mi venos al vi, kiam mi estos fininta mian taskon.

Fremtid: OS-endelse

Fremtids-udsagnsordet, et udsagnsord med OS-endele, viser, at handlingen eller tilstanden endnu ikke er begyndt i det øjeblik af talen. Fremtiden er selvfølgelig ikke altid sikker, men en fremtid viser, at taleren tænker, at sagen virkelig vil ske:

laboros = handlingen "labori" (at arbejde) er endnu ikke begyndt men vil jo begynde
estos = tilstanden "esti" (at være) er endnu ikke begyndt, men efter en stund vil den blive realiseret

Mi sidos poste sur seĝo. - Jeg sidder senere på en stol

Sidningen sker i virkeligheden efterfølgende.
Mi estos riĉulo. - Jeg vil være en rig.

Tilstanden at være en rig person er fremtidens faktum.
Mi rakontos al vi historion. - Jeg vil fortælle dig en historie.

Fortællingen er endnu ikke begyndt.
Morgaŭ estos dimanĉo. - I morgen er det søndag.
Mi loĝos ĉi tie tri jarojn. - Jeg skal bo her i tre år.

Min bosætning er endnu ikke begyndt, men når den begynder, vil den effektivt vare i tre år.

Byde- og ønskeform: U-endelse

Byde- og ønskeform, et udsagnsord med U-endelse, viser, at handlingen eller tilstanden ikke er virkelig, men ønsket, villet, opfordret eller tilsigtet. Ønske- og bydeform viser ikke tiden for handlingen, men handlingen findes dog i almindelighed i fremtiden:

laboru = handlingen "labori" (at arbejde) er ønsket, bedt om, anmodet eller tilskyndet
estu = tilstanden "esti" (at være) er ønsket, bedt om, anmodet eller tilsigtet

Sidu sur seĝo! - Sæt dig på en stol!

En opfordring eller en bøn.
Estu viro! - Vær mand!

En opfordring eller en bøn.
Ludoviko, donu al mi panon. - Ludvig, giv mi et brød.
Ni legu la unuan ĉapitron. - Lad os læse det første kapitel.

Et udtryk for et ønske.
Ĉu ni iru al la dancejo? - Skulle vi gå hen til dansestedet?

Et spørgsmål om en vilje. Den faktiske mening i sådan en sætning er som oftest et venligt forslag. Sammenlign med de venlige bønner herunder.

I byde- og ønskeform udelader man ofte grundleddet, hvis det er stedordet vi (du eller I) : Venu tuj! = Vi venu tuj! Men sådan en udeladelse er kun muligt i en hovedsætning, ikke i en undersætning.

Byde- og ønskeform i ke-sætninger

Byde- og ønskeform bliver brugt i ke-sætninger, hvis hovedsætningen på en eller anden måde viser vilje, hensigt, mening og lignende:

Mi volas, ke vi laboru. - Jeg vil at du skal arbejde.

Atbejdet er ønsket.
Li petas, ke mi estu atenta. - Han beder mig om at være opmærksom.
Estas necese, ke ni nun unu fojon por ĉiam faru finon al tiu ĉi stato. - Det er nødvendigt, at vi nu en gang for alle laver en slutning på denne tilstand.

En venlig bøn

For at udtrykke sit ønske mere venligt bør man anvende ordet bonvolu + et udsagnsord i navnemåde. Man kan også tilføje et andet venligt udtryk som mi petas (jeg beder), eller lignende:

Bonvolu sidi ĉi tie! = Sidu ĉi tie, mi petas! - Vær venlig at sidde her! = Jeg beder dig sidde her!
Bonvolu fermi tiun ĉi fenestron! = Fermu la fenestron, mi petas! - Vær venlig at lukke dette vindue! = Jeg beder dig lukke vinduet!

Brug absolut ikke dobbelt U-form. Sig ikke: Bonvolu sidu....

Note: Nogle bruger i stedet bonvole ...U, fx: Bonvole sidu ĉi tie! Det er et godt nok logiskt alternativ, men det er ikke sædvanligt, ej heller traditionelt.

Betinget form: US-endelse

Udsagnsord i betinget form, et udsagnsord med US-endelse, bruges ved handlinger og uvirkelige, forestillende eller fantasifulde tilstande. US-formen viser ikke tiden for handlingen:

laborus = handlingen "labori" er forestillet
estus = tilstanden "esti" er forestillet

Se mi estus riĉa, mi ne laborus. - Hvis jeg var rig, ville jeg ikke arbejde.

Det handler om en uvirkelig, forestillende tilstand og handling.
Se mi estus sana, mi estus feliĉa. - Hvis jeg var rask, ville jeg være lykkelig.
Se mi nur loĝus en palaco! - Hvis bare jeg boede i et palads!

At bo der er ønskeligt, men jeg ved, at det ikke er muligt, at det kun er fantasi.
Mi ne farus la eraron, se li antaŭe dirus al mi la veron. - Jeg ville ikke have lavet fejlen, hvis han i forvejen sagde mig sandheden.

Og farus, og dirus fortæller her om forestillende handlinger i fortiden. Hvis man vil, kan man vise fortiden ved hjælp af ville have sagt.

Man bruger også betinget form til mere mildt at præsentere en bøn eller et ønske:

Mi dezirus aĉeti kelkajn aferojn. - Jeg kunne ønske mig at købe nogle sager.

Et reelt ønske, men venligt præsenteret.
Ĉu mi povus havi la skribilon? - Kunne jeg få blyanten?

En meget venlig, mild bøn.
Ĉu vi bonvolus paroli iom pli silente? - Kunne du være så venlig at tale mere sagte?

En meget venlig, mild bøn.

Betinget form bliver ofte brugt med småordet se, som viser betingelse, men se nødvendiggør ikke automatisk en betinget form. Alt afhænger af betydningen. Hvis det klart drejer sig om forestilling, bruger man US, men hvis handlingen eller tilstanden er virkelig, bruger man indikering:

Se li estus ĉi tie, li certe mirus pri la malordo. - Hvis han havde været her, ville han sikkert have undret sig over den uorden.

Man ved, at han ikke er her, men hvis han havde været her, ville han også undre sig.
Se li estas ĉi tie, li certe miras pri la malordo. - Hvis han er her, vil han sikkert undre sig over den uorden.

Man ved ikke, om han er her, men det kunne jo være. Hvis det er tilfældet at han er her, vil han virkelig også undre sig.

I nogle sprog bliver udsagnsordet i betinget form også brugt for noget, som engang var forudset. Det udtrykker Esperanto ved hjælp af sammensat udsagnsordsform: estis ...onta eller estis ...ota.

Navneform

Udsagnsord med endelsen I viser kun en handling eller tilstand. De viser ikke, om det handler om virkeliggørelse, vilje eller forestilling. De viser heller ikke tid. Navnemåde bliver traditionelt betragtet som grundformen af et udsagnsord. Derfor vises udsagnsord i navnemåde i ordbøger.

En navnemåde ligner ofte et handlende navneord: labori = ideen om at gøre et stykke arbejde; esti = Ideen om at være. Men der er dog forskel.

Navnemåde forekommer i en sætning i sådanne roller, som normalt har navneords-sætningsdel: grundled, genstandsled, pri-tillægsord, osv: At dø for fædrelandet er behageligt. Slette børn elsker at plage dyr. Hvem tør ride på en løve?

Undertiden kan navnemåde have et forholdsord foran sig: Unu fajrero estas sufiĉa, por eksplodigi pulvon. Men nanvemåde kan aldrig have N-endelse eller J-endele.

Navnemåde kan have et grundled, tillægsord osv, ligeså et omsagnsled. Derfor er navnemåde dog et udsagnsord:

manĝi rapide - spise hurtigt

Navnemåden har et biordsagtigt tillægsord for en måde.
poste manĝi - bagefter spise

Navnemåden har et biordsagtig tillægsord for tid.
manĝi pomon - spise æble

Navnemåden har et genstandsled.

Navnemåde kan dog ikke have egen (grammatiske) grundled. Det er ikke muligt at sige: mi manĝi, la knabino esti eller lignende. Som oftest eksisterer der dog et underforstået grundled: betydnings-grundled.

Mange (men ikke alle) navnemåder er så at sige forkortede ke-sætninger:

Mi ĝojas vin vidi! = Mi ĝojas, ke mi vin vidas! - Jeg glæder mig over at se dig!
Mi vidis la knabon kuri. = Mi vidis, ke la knabo kuras. - Jeg så drengen løbe. Jeg så, at drengen løb.

Navneform som grundled

Navnemåde kan spille en rolle som grundled i en sætning, når man vil sige, hvordan handlingen af navnemåden er. Hyppigst er udsagnsleddet i form af esti:

Resti kun leono estas danĝere. - At være sammen med en løve er farligt.

Det som er farligt, er handlingen resti kun leono. Danĝere er omsagnsled til resti. Det skal have E-endelse, da det er beskrivelse af udsagnsordet.
Kritiki estas facile, fari [estas] malfacile. - At kritisere er nemt, at gøre noget [er] vanskeligt.

Det som er nemt, er handlingen kritiki. Det som er vanskeligt, er handlingen fari.

Navneform sammen med omsagnsled

Navneform bliver ofte brugt sammen med det omsagnsled den tilhører:

Mi povas kuri. - Jeg kan løbe.
Li volis veni. - Han ville komme.
Ili devis cedi. - De skulle trække sig.
En varmega tago mi amas promeni en arbaro. ≈ ...amas promenon... - På en meget varm dag holder jeg af at gå en tur i en skov. ≈ ...holder af en gåtur...
Ŝi komencis senti doloron kaj rigidiĝon. ≈ Ŝi komencis sentadon de doloro... - Hun begyndte at føle smerte og stivhed. ≈ Hun begyndte at få følelsen af smerte...
Li ŝajnis subite kompreni. = Li ŝajnis subite komprenanta... - Han lod til hurtigt at forstå. = Han lod til hurtigt at være forstående

Navnemåden er omsagnsled til grundleddet li.
Nun ili ĉiuj iris dormi. = ...iris por dormi. - Nu gik de alle hen for at sove.

Når navnemåde spiller en rolle som et por-tillægsord forlader man normalt forholdsordet por.
Ŝi tuj kuris bati ŝin. = ...kuris por bati ŝin. - Hun løb straks hen for at slå hende.
Kaj vi ne hontas fanfaroni per ĉi tio? ≈ ...hontas pri fanfaronado... - Og du skammer dig ikke over at prale om dette? ≈ ...skammer dig over praleri...

Når en navnemåde spiller en rolle som et pri-tillægsord, forlader man altid forholdsordet pri.
Feliĉe mi sukcesis ekbruligi la fajron. ≈ ...sukcesis pri ekbruligado de la fajro. - Lykkeligvist lykkedes det mig at få gang i ilden. ≈ ..det lykkedes at få gang i ilden

I de foregående eksempler er betydningen af navnemåde-grundleddet det samme som omsagnsleddet for grundleddet. Men i nogle tilfælde har navnemåde et andet grundled end omsagnsleddet.

Nogle omsagnsled udtrykker en handling, som har til hensigt at indflyde handlingen af en anden person (eller sag). Sådanne udsagnsord er fx (mal)permesi, ordoni, doni, destini, peti, instrui, instrukcii, devigi, lasi, inviti, voki, sendi, (mal)konsili, komandi, konvinki, persvadi, memorigi og (mal)rekomendi. Den berørte person (eller sag) fremkommer ved sådanne udsagnsord som al-tillægsord eller N-tillægsord. Når en navnemåde fremkommer sammen med sådan et udsagnsord, er betydnings-grundleddet den influerede person eller sag:

Mi malpermesis al li fari tion. - Jeg forbød ham at gøre det.

Grundled for fari er li.
Ili ordonis al mi veni antaŭ la vesperiĝo. - De beordrede mig at komme før aftenstid.

Grundled for veni er mi.
La reĝo Aĥaŝveroŝ ordonis venigi al li la reĝinon Vaŝti. - Kongen Aĥaŝveroŝ beordrede at bringe dronningen Vaŝti til ham.

Grundled for venigi er dem, til hvem kongen beordrede. De er underforståede, men kunne fremkomme som et al-tillægsord: ...ordonis al iuj venigi... = ...beordrede nogen at bringe...
Mi petas vin trinki. = Mi petas vin, ke vi trinku. - Jeg beder dig drikke. = Jeg beder dig, at du skal drikke.

Udsagnsordet promesi hører ikke ind under denne gruppe: Mi promesis al li veni al la festo. = Mi promesis al li veni al la festo. Mi promesis al li, ke mi venos al la festo. = Mi promesis al li, ke mi venos al la festo. Det meningsgivende grundled for veni er grundleddet for omsagnsleddet.

Når omsagnsleddet er i form af vidi, aŭdi, senti, imagi eller lignende, kan der komme navnemåde, som er omsagnsled til genstandsleddet for omsagnsleddet. Da er det genstandsled betydningsmæssigt grundled til navnemåden:

Mi vidis la knabon kuri. - Jeg så drengen løbe.

Kuri er omsagnsled til la knabon, genstandsleddet til vidis. Grundled til kuri er la knabo. = Jeg så den løbende dreng. Jeg så, at drengen løb.
Mi hodiaŭ matene vidis danci miajn knabinojn. - Jeg så i dag til morgen mine piger danse.

Pigerne dansede.

Navneform som supplement

Navnemåde kan være et efterstillet supplement til et navneord eller et tillægsord (oftest handlende):

Forte min doloras la nepovado helpi vin sur via malfacila vojo. = Forte min doloras, ke mi ne povas helpi vin... - Det gør mig meget ondt at jeg ikke kan hjælpe dig på din vanskelige vej.
Mi ricevas grandan deziron edziĝi. = Mi ekdeziregas edziĝi. - Jeg får et stærkt ønske om at blive gift.
Lia propono elekti novan prezidanton ne estis akceptita. - Hans forslag til at vælge en ny formand blev ikke godkendt.
Vi havis nenian rajton paroli al mi en tia maniero. - Du har ikke ret til at tale til mig på den måde.
Ŝi ricevis la taskon trovi trinkaĵon. = ...la taskon, ke ŝi trovu trinkaĵon. - Hun fik den opgave at finde drikkelse.
Mi estas kapabla instrui nur la francan lingvon. ...kapablas instrui... - Jeg er kun i stand til at undervise i fransk.
Mi estas preta iri por vi piede al la fino de la mondo. - Jeg er parat til at gå til vendens ende for dig.

Navneform med forholdsord

Normalt viser man ikke sætningsrolle for navnemåde, med lader konteksten gøre det. Dog er det nogle gange nødvendigt at vise sætningsrollen for navnemåde med et forholdsord. Af alle forholdsord er traditionelt kun por, anstataŭ og krom akcepterede foran navnemåde. Senbliver dog mere og mere hyppig foran en navnemåde.

Ni ĉiuj kunvenis, por priparoli tre gravan aferon. - Vi mødtes alle sammen for at tale om en meget vigtig sag.

Man bruger især por + navnemåde når navnemåden har det samme grundled som udsagnsleddet. Hvis de to grundled er forskellige, bruger man oftest navnemåde uden forholdsord: Ŝi invitis min trinki kafon. = ...por ke mi trinku kafon. Efter bevægelses-verber som iri og kuri, foretrækker man navnemåde uden por, endog når de to grundled er identiske: Mi iros ripozi. = Mi iros por ripozi.
Ĉi tie ne ekzistas akvo por trinki. ≈ Ĉi tie ne ekzistas trinkebla/trinkota akvo. - Her findes der ikke vand at drikke. ≈ Her eksisterer der ikke drikkelig vand.

Hvis en navnemåde er et supplement til et navneord, bruger man por uafhængigt af det betydende grundled.
En la domo estas jam nenio por manĝi. - I huset er der allerede intet at spise.
La aliaj anasoj preferis naĝadi en la kanaloj, anstataŭ viziti ŝin. - De andre ænder foretrak at svømme omkring i kanalerne, frem for at besøge hende.
Vi nenion povas fari krom kunbati viajn dentojn. - Du kan intet gøre ud over at få slået dine tænder.
Ne ekzistas alia bono por la homo, krom manĝi kaj trinki. - Der eksisterer ikke noget bedre for mennesket, end at spise og drikke.
Tion mi ne povus fari sen detrui mian reputacion. = ...sen detruo de mia reputacio / ... ne detruante mian reputacion. - Det ville jeg ikke kunne gøre uden at ødelægge mit omdømme. = ...uden ødelæggelse af mit omdømme / ...ikke-ødelæggende mit omdømme.
Sen manĝi kaj trinki oni ne povas vivi. = Sen manĝado kaj trinkado... - Uden at spise og drikke kan man ikke leve. = Uden spisning og drikning...

Mellerm antaŭ og navnemåde sætter man det sammenlignende lille ord ol:

Oni devas iri longan distancon, antaŭ ol veni al la rivero. = ...antaŭ ol oni venas al la rivero. - Man skulle gå et langt stykke for at komme til floden. = ...for at man kommer til floden.
Antaŭ ol foriri li ŝlosis la pordon. = Antaŭ ol li foriris... - Inden han gik væk låste han døren.

Brug af andre forholdsord foran navnemåde er ikke ulogisk, men kan danne misforståelser på grund af sjældenheden.

Navneform som omsagnsled

Undertiden ser man sætninger eller undersætninger, i hvilke det eneste udsagnsord er i navnemåde. Navnemåden har da betydningen af volitiv (blanding af ønskemåde og bydemåde) eller udtryk med at kunne:

Grandega hundo metis sur min sian antaŭan piedegon, kaj mi de teruro ne sciis, kion fari. = ...kion mi faru. - En meget stor hund lagde sin store forpote på mig, og på grund af skræk vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre.
Mi efektive jam ne scias, kiel ĝin klarigi. = ...kiel mi ĝin klarigu. - Jeg ved i virkeligheden ikke, hvorledes jeg skal forklare det.
Ili ne havas, kion manĝi, ili ne havas, per kio hejti la fornon. = Ili ne havas (ion), kion ili/oni povus manĝi, ili ne havas (ion), per kio ili povus hejti la fornon. - De har ikke noget at spise, de har ikke noget at varme ovnen op med. = De har ikke (noget), som de/man kunne spise, de har ikke (noget), ved hjælp af hvilken de kunne varme ovnen op med.
Mi havis tiam apud mia domo foson, kiu, se preni la plej malmulte, havis almenaŭ ok futojn da larĝeco. = ...se oni prenu la plej malmulte... - Jeg havde dengang ved siden af mit hus en udgravning, som, for at tage det smalleste, var mindst otte fod bred. = ...hvis man tog det smalleste....
Ĉu esti aŭ ne esti, — tiel staras nun la demando. = Ĉu mi estu aŭ ne estu... - At være eller ikke at være, - det er nu spørgsmålet. Vil jeg være eller ikke være....
Kion fari? = Kion oni/mi/vi faru? - Hvad er der at gøre? = Hvad skal man/jeg/du gøre?

Undertiden ser man navnemåde brugt i stedet for befaling ("blanding" af byde- og ønskeform). Da får befalingen en neutral nuance, hverken venlig eller uvenlig, men en simpel konstatering. Betydnings-grundleddet til navnemåden er helt generel oni. Denne brug er sjælden: Kun prunti, men ikke få til at blive til sig! = Man kan bare låne... I stedet for at befale ved hjælp af U-form, fremsiger taleren sin vilje som en simpel konstatering af en ikke-diskuterbar kendsgerning. Lande ikke nævnt på listen henvender sig til LF-KOOP, Schweiz. En enkel konstatering for, hvordan man bestiller noget hos LF-KOOP.

Navneformer og handlende navneord

Navnemåder og handlende navneord ligner hinanden, men forskel eksisterer der dog. Navnemåde har altid et underforstået grundled, som for det meste er identisk med grundleddet for udsagnsleddet. Et handlende navneord er dog uafhængig af et grundled. Et handlende navneord nævnes en handling uden at anse en eventuel handlende. Betydningen af en sætning kan altså ændres, hvis man ændrer navnemåde til et handlende navneord:

Malbonaj infanoj amas turmenti bestojn. = Ili amas, kiam ili mem turmentas bestojn. - Slemme børn elsker at pine dyr. = De elsker, når de selv piner dyr.
Malbonaj infanoj amas turmentadon de bestoj. = Ili amas turmentadon de bestoj, ĉu ili mem turmentas, ĉu iu alia turmentas. - Slemme børn elsker dyremishandling. = De elsker mishandling af dyr, hvad enten de selv mishandler, eller en anden mishandler.
Mi promesis amuziĝi. = Mi promesis, ke ĝuste mi amuziĝos. - Jeg lovede at underholde. = Jeg lovede, at netop jeg vil underholde.
Mi promesis amuziĝon. = Mi promesis, ke okazos amuziĝo. - Jeg lovede underholdning. = Jeg lovede, at der ville forgå underholdning.

Det betyder ikke noget, hvem der underholder.