Småordene kaj, aŭ, sed, plus, minus og nek er bindeord. Om nek læs i forklaringerne om benægtelse.

Kaj

Kaj forbinder to sager, som spiller samme rolle i sætningen:

Hvis der er mere end to sager med den samme rolle, plejer man at sætte kaj foran kun den sidste, især hvis der er en meget lang opremsning af sager. Der, hvor der mangler kaj, kan man i tale holde lidt pause. På skrift sætter man der komma:

I talesprogsstil udelader man undertiden helt kaj:

For at fremhæve og vedholde noget kan man bruge kaj foran alle sager, også foran den første.

Forskellige slags forhold mellem forbundne sætninger

Når sætninger er forbundne med kaj, kan den forbindelse repræsentere mange forskellige betydnings-relationer. Hvilken slag forbindelse det er, skal man forstå af konteksten:

Aŭ

Aŭ fungerer på samme måde som kaj. Det kan forbinde de samme sager på de samme måder, men aŭ viser, at de forbundne sager er alternativer. Aŭ viser, at man kan foretage valg mellem de forbundne sager, eller at det er usikkert, hvilken af dem der gælder:

Normalt er aŭ ikke taget med. Det betyder, at kun et af alternativerne kan gælde. Undertiden er aŭ dog medtaget. Da tillader det, at man vælger mere end en af alternativerne (eventuelt endog alle). Om aŭ er medregnet eller udeladt, viser konteksten. For at betone visningen, at aŭ ikke er taget med, kan man bruge aŭ foran hvert alternativ. For at vise, at aŭ er inkluderet, bruger man i nogle tilfælde, især i skrift-sprog, udtrykket kaj/aŭ: La vojaĝo okazos per trajno kaj/aŭ buso. = La vojaĝo okazos per trajno aŭ buso, aŭ per trajno kaj buso. La vojaĝo okazos per trajno aŭ buso aŭ ambaŭ. Normalt bruger man ikke kaj/aŭ i tale-sproget, kun i skrive-sproget. Det lader til at være anbefalelsesværdigt at undgå kaj/aŭ også i skrift-brug. Bedre er det direkte at sige muligheden for valg af alle alternativer.

Sed

Bindeordet sed sammenfører sætninger eller sætningsdele, og viser, at de på en måde står i modsætning til hinanden.

Sed forkommer ofte sammen med tamen, som da betoner kontrasten:

Hvis man anvender tamen, kunne man lige så godt anvende kaj i stedet for sed, da tamen udtrykker kontrasten tilstrækkelig godt:

Tamen spiller normalt en rolle som et omsagnsled, mens sed er et bindeord. Derfor vises sed i begyndelsen af sin sætning, mens tamen kan vises i forskellige positioner inde i sætningen. Undertiden vises tamen i begyndelsen af en hovedsætning, som er meget nært forbundet til den foregående hovedsætning. Da får tamen en bindeords-rolle. Tamen betyder da i praksis sed. Man kan også sige, at sed eller kaj er underforstået: Li estas tre ekkolerema kaj ekscitiĝas ofte ĉe la plej malgranda bagatelo; tamen li estas tre pardonema, li ne portas longe la koleron kaj li tute ne estas venĝema.

Plus og minus

Småordene plus og minus anvendes hovedsageligt i matematiske og lignende udtryk for at repræsentere symboler + (plus) og - (minus). Plus viser sammenlægning, positivitet og lignende Minus viser fratrækning, nægtelse og lignende.

Men undertiden bliver plus anvendt som bindeord i stedet for kaj, når det handler om et tillæg eller lignende. Minus kan på samme måde erstatte sed ne, når det handler om fratrækning eller lignende:

Undertiden anvendes plus og minus som forholdsord, i stil med kun og sen, altså uden N-endelse efter. Det er dog at foretrække altid at anvende plus og minus som bindeord ifølge de her foregående eksempler, og samtidig sætte N-endele på, når sætningsrollen kræver det.

Bindeord mellem ordstykker

Undertiden, især i skriftssprog, bruger man kaj for at forbinde to eller flere elementer i sammensat ord for at forkorte en sætning:

Sådanne sætninger er tilstrækkeligt uneutrale. Generelt frarådes de, især når de indeholder ordstumper uden endelser, som normalt ikke er muligt på Esperanto. Foretræk at bruge andre midler til at forkorte med: