Her er korte forklaringer om vigtige grammatiske termer anvendt i denne grammatik. Forklaringerne er taget ud fra synspunktet fra Esperanto-grammatikken. I andre grammatikker (om Esperanto eller om andre sprog) kan termerne være anvendt på nogle andre måder. Termerne i lernu!-grammatikken følger mere eller mindre brugen i Plena Analiza Gramatiko af Kalocsay og Waringhien.

adjektivo (tillægsord)

Et ord som anvendes for at beskrive et navneord eller et navneordsagtigt småord.

adjekto (forklarende tillægsord)

En sætningsdel, som siger, på hvilken måde, på hvilket sted, ved hjælp af hvilket redskab, handlingen sker (eller står til) for udsagnsleddet. Enhver sætningsdel ud over udsagnsled, grundled, genstandsled og omsagnsled, er et forklarende tillægsord.

adverbo (biord)

Et ord som bruges for at beskrive noget, som ikke er navneord et navneords-agtigt småord (det er et udsagnsord, tillægsord, tillægsords-agtigt småord, et andet biord, et biords-agtigt småord eller en hel sætning).

afikso (affiks (for- eller efterstavelse))

En rod, som især bruges til at lave sammensatte ord med: sufikso (efterstavelse) eller prefikso (forstavelse).

afrikato (affrikat (en forbindelse af lukkelyd og nær beslægtet hæmmelyd))

Konsonant lavet ved komplet bariering, som man begynder at bryde, men kun så meget, at luften kan komme igennem med en gnidnings-lyd.

aktivo (aktiv)

Den almindelige slags sætning, i hvilken grundleddet er den, som laver handlingen for udsagnsleddet. Se pasiv.

akuzativo (akkusativ)

Rolle-endesen -N.

apozicio (hosstilling)

En sætningsdel, som (normalt) står lige efter en anden sætningsdel, visende den samme sag ved andre ord.

epiteto (epitet (et forklarende tillæg))

Tillægsord, tillægsords-agtigt småord, biord eller biords-agtigt småord, som direkte beskriver et andet ord.

finitivo (finit (nutid, datid og bydemåde))

En udsagnsform, som kan bruges som udsagnsled.

frikativo (frikativ (gnide- eller hæmmelyd))

Konsonant fremført i ukomplet barriering (indsnævring), gennem hvilken luften passerer med en gnidende lyd.

futuro (fremtid)

En udsagnsords-form, som udtrykker en fremtidig handling eller tilstand.

imperativo (byde- og ønskeform)

Udsagnsords- måde, som viser opfordring (et af brugene for volitiv (byde- og ønskeform) på Esperanto).

indikativo (indikativ (fremstillende eller fortællende måde))

Udsagns-ords- måde, som viser handlinger og tilstande i virkeligheden og effekten.

infinitivo (navnemåde)

Udsagnsords- måde, som neutralt kalder en handling eller en tilstand, uden at vise, om det drejser sig om virkeligheden, vilje eller forestilling.

interjekcio (udråb)

Udråbs- småord.

kondicionalo (betinget form)

Udsagnsords- måde, som viser handlinger eller tilstande, som enten er ikke-realiserede, forestillede eller fantaserede.

konjunkcio (bindeord)

Småord, som forbinder sætningsdele og spiller den samme rolle i sætningen.

konsonanto (konsonant)

Sproglyd lavet ved en eller anden barriering af luftgennemgangen.

lateralo (lateral (fx l))

Konsonant frembragt gennem en barriering i midten af munden. Luften strømmer frit forbi siderne af tungen.

modo (form, måde)

En af kategorierne af udsagnsords-former, som udtrykker talerens relation til det sagte. Formerne på udsagnsord på Esperanto er navneform, fortælle-måde, byde- og ønskeform og betinget form.

nazalo (nasal)

Konsonant frembragt med lukket mund. Luften går i stedet for gennem næsen.

negacio (nægtelse)

Benægtende småord.

netransitiva (intransitiv)

(om udsagnsord) Som ikke kan have genstandsled.

nominativo (nævnefald)

Navneord eller et navneordsagtigt småord, som ikke har rollevisning (forholdsord eller genstandsleds-endelse).

numeralo (talord)

Småord, som udtrykker et antal.

objekto (genstandsled)

En sætningsrolle, som viser det, som er direkte ramt af handlingen fra udsagnsleddet. Undertiden taler man om "direkte genstandsled" i modsætning til "ikke-direkte genstandsled". "Ikke-direkte genstandsled" kaldes i denne grammatik til-tillægsord. Almindelig (direkte) genstandsled bliver også kaldt "akkusativ genstandsled". Ikke-direkte genstandsled bliver traditionelt også kaldt "dativ genstandsfald"

participo (tillægsform)

Et ord, som præsenterer en handling eller en tilstand, som om det er en egenskab for dets grundled eller genstandsled.

pasivo (passiv)

En slags "modsat" sætningskonstruktion, i hvilken det, som ordinært ( i aktiv) er genstandsled, viser sig som grundled.

plozivo (lukkelyd)

Konsonant dannes ved fuldstændig blokering, som man straks efter bryder ved luftstød.

pluralo (flertal)

Grammatisk flertal: mere end en sag.

predikativo (omsagnsled)

En selvstændig sætningsdel, som beskriver grundleddet eller genstandsleddet ved hjælp af etudsagnsord.

predikato (udsagnsled)

Hoved-udsagnsord i sætningen. Et udsagnsord, som i almindelighed har et grundled.

prefikso (præfiks (forstavelse))

Affiks, som man sætter foran andre rødder.

prepozicio (forholdsord)

Småord, som viser sætningsrollen for efterfølgende sætningsdel.

preterito (fortid)

Udsagnsform, som udtrykker en handling eller tilstand i fortid.

prezenco (nutid)

Udsagnsform, som udtrykker en handling eller tilstand i nutid.

pronomo (stedord)

Småord, som man anvender som stedfortræder for en navneords-sætningsdel.

singularo (ental)

Grammatisk ental.

subjekto (grundled)

En sætningsrolle, som (i aktiv sætning) viser det, som udsagnsleddet for handlingen gør.

subjunkcio (underordnet bindeord)

Småord, som indleder en undersætning ved at forbinde det til dets hovedsætning.

substantivo (navneord)

Et ord, som kan spille en rolle som hovedord i en sætningsdel med grundled, genstandsled, tiltale-kasus, tillægsord, forklarende supplement, suplement eller omsagnsled.

sufikso (suffiks (efterstavelse))

Affiks, som man føjer til efter andre rødder.

suplemento (supplement)

En direkte beskrivelse (af et ikke-udsagnsord), hvis relation til det beskrevne ord har en rollevisning: (forholdsord eller genstandsleds-endelse)

transitiva (transitiv)

(om udsagnsord) Kan have genstandsled.

verbo (udsagnsord)

Et ord, som udtrykker en handling eller tilstand, og som kan spille en rolle som et udsagnsled i en sætning. Som udsagnsord medregner man dog også navneform, skønt sådan et udsagnsord i almindelighed ikke kan være omsagnsled.

vibranto (vibrant)

Konsonant laves af flere på hinanden følgende hurtige blokeringer (vibrering).

vokalo (vokal)

En sproglyd, som laves uden blokering af luftstrømmen, og som kan være betonet.

vokativo (vokativ (tiltalefald))

En sætningsrolle, som viser den, som talen er rettet til.

volitivo (volitiv (byde- og ønskeform))

En udsagnsords- form, som viser, at handlingen eller tilstanden ikke er virkelig, men kun i ønskeform.

vorteto (småord)

Et ord, som ikke behøver en endelse, men som kan fremstå i en sætning sådan som det er.