Et stedord er et småord, som kan erstatte en hel navneords-sætningsdel.
Personlige stedord
- mi
- "taleren"
- ni
- Vi ≈ "den talende og en anden (andre) person(er)"
- vi
- ≈ "den (de) som tales til"
- li
- han ≈ "det omtalte hankøn eller en person af ukendt køn"
- ŝi
- Hun ≈ "den omtalte kvindelige person"
- ĝi
- den, det ≈ "la priparolata aĵo, besto aŭ infaneto"
- ili
- de ≈ "de omtalte mennesker, ting eller dyr"
- oni
- Man ≈ "ikke-defineret (angivne) person(er)"
- si
- Sig ≈ "den samme person som grundleddet", hvis dette ikke er mi, ni eller vi
De personlige stedord kan få genstandsleds-endelsen N:
- Mi amas vin. - Jeg elsker dig.
- Ilin konas Karlo. - Dem kender Karl.
- Ĉu vi ĝin vidas? - Har du set den?
- Elizabeto lavas sin en la lago. - Elisabeth vasker sig i søen.
Ejestedord
Hvis man tilføjer endelsen A til personlige stedord, danner man ejestedord:
Ejestedordene kan få endelsen J og N på samme måde som andre tillægsord: mia ĉambro — miaj ĉambroj — mian ĉambron — miajn ĉambrojn.
Når et ejestedord kommer foran et navneord, er det det bestemte artikel, og man tilføjer ikke la (-en, -et). Ejestedordet informerer om ejeren, og det er information nok til at udtrykke bestemmelsen. Hvis man erstatter ejestedordet med et de-udtryk, skal man normalt tilføje la (-en, -et): ilia ĉambro = la ĉambro de ili, mia edzo = la edzo de mi.
Når et ejestedord viser sig alene uden efterfølgende navneord, er det ikke den bestemte artikel, og viser ikke bestemt betydning. For at vise en bestemmelse tilføjer man normalt la:
-
Tiu ĉi libro estas mia. - Denne bog er min.
-
Tiu ĉi libro estas la mia. - Denne bog er min.
- Mia aŭto estas difektita. Ni provu la vian. La vian = vian aŭton. - Min bil er gået i stykker. Lad os prøve din. Din = din bil.
Men undertiden kan man forlade denne la foran et selvstændigt ejestedord, hvis konteksten er meget klar:
- Li pli ŝatas mian domon ol (la) sian. = ...ol sian domon. - Han kan bedre lide mit hus end sit. = ...end sit hus.
Andre stedord
Også andre småord er stedord (men ikke personlige), fx tabelordene med O, U og ES og småordet ambaŭ.
I første person
Mi
Mi er i ental (og viser slet ikke køn). Mi og mia anvendes af taleren til at tale om sig selv. I grammatik er det ofte kaldet "i første person":
- Mi venas de la avo, kaj mi iras nun al la onklo. - Jeg kommer fra bedstefaderen, og jeg går nu til onklen.
- Mi foriras, sed atendu min, ĉar mi baldaŭ revenos. - Jeg går, men vent på mig, fordi jeg kommer snart tilbage.
- Por miaj kvar infanoj mi aĉetis dek du pomojn. - Til mine fire børn har jeg købt tolv æbler.
- Kiam mi finos mian laboron, mi serĉos mian horloĝon. - Når jeg er færdig med mit arbejde, vil jeg lede efter mit ur.
- Mi prenos miajn glitilojn kaj iros gliti. - Jeg tager mine skøjter og går ud for at løbe på skøjter.
Ni
Ni er i flertal (og viser slet ikke køn). Ni og nia anvendes af taleren til at tale om sig selv og en anden (andre) person(er). Ni kan betyde jeg og en anden person, jeg og flere andre personer, jeg og alle andre mennesker, eller jeg og du. Stedordet ni har nogle gange den tiltalte med, nogle gange ikke. Hvilke personer som er medregnet, kan kun konteksten vise:
-
Ni vidas per la okuloj kaj aŭdas per la oreloj. - Vi ser med øjnene og hører med ørerne.
-
Ni disiĝis kaj iris en diversajn flankojn: mi iris dekstren, kaj li iris maldekstren. - Vi skiltes og gik til forskellige sider: jeg gik til højre, og han gik til venstre.
Ni = "jeg og han".
-
Kiam vi ekparolis, ni atendis aŭdi ion novan, sed baldaŭ ni vidis, ke ni trompiĝis. - Da du begyndte at tale, forventede vi at høre noget nyt, men snart så vi, at vi blev snydt.
Ni = "jeg og andre mennesker, men ikke den tiltalte".
- La nokto estis tiel malluma, ke ni nenion povis vidi eĉ antaŭ nia nazo. - Natten var så mørk, at vi intet kunne se, heller ikke lige foran vores næse.
- La junulo aliĝis al nia militistaro kaj kuraĝe batalis kune kun ni kontraŭ niaj malamikoj. - Den unge tilsluttede sig vores kampenhed og kæmpede modigt sammen med os mod vore fjender.
-
Kiam vi vidis nin en la salono, li jam antaŭe diris al mi la veron. - Da du så os i salonen, havde han allerede fortalt mig sandheden.
Ni = "jeg og han".
I anden person
Vi
Vi og via anvendes af taleren for at tale om personen (personerne), til hvem han taler. Vi og via kan indbefatte andre personer, som på en eller anden måde tilhører den samme gruppe som den (de) tiltalte. I grammatik kaldes det "anden person". Man anvender vi på samme måde til en eller til flere personer. Vi er altså nogle gange ental nogle gange flertal. Vi viser slet ikke køn, og det er også helt neutralt angående rang eller stilling osv.
- Sinjoro, vi estas neĝentila. - Herre, du er uvenlig.
- Sinjoroj, vi estas neĝentilaj. - De herrer, I er uvenlige.
- Vi estas infanoj. - I er børn.
- Ĉu vi amas vian patron? - Elsker du din Far?
- Via parolo estas tute nekomprenebla kaj viaj leteroj estas ĉiam skribitaj tute nelegeble. - Din tale er helt uforståelig og dine breve er altid skrevet helt ulæselige.
- Sidigu vin, sinjoro! - Sæt Dem ned, hr.!
Når vi er grundled for et U-udsagnsord i en hovedsætning, udelader man det normalt .
På nogle sprog anvender man undertiden et vi-stedord om mennesker generelt. Til det anvender man på Esperanto stedordet oni.
Ci
Ci er et entals-tiltale-stedord (som slet ikke viser køn). Ci og cia eksisterer kun i teorien, og bliver næsten aldrig brugt i praksis. Det kunne være muligt at forestille sig ci som et rent entals 1}vi (du), eller som en intim familiær (entals) 1}vi, eller endog som et fornærmende (entals) 1}vi. Men det er faktisk helt umuligt at sige, hvilken nuance den viser, fordi den næppe bliver brugt. Nogle mener, at man tidligere har brugt 1}ci på Esperanto, og at denne brug senere forsvandt, men faktisk bliver 1}vi aldrig virkelig brugt i praksis. Den forekom undertiden i et eksperimenterende sprogbrug og lignende. I normal Esperanto bruger man altid kun vi som et tiltale-stedord.
I tredje person
Alt som ikke er mi, ni eller vi (eller ci), kaldes "tredje person". Stedordene li, ŝi, ĝi og ili, og lia, ŝia, ĝia, ilia, anvendes for at tale om noget kendt, som hverken er den talende eller den tiltalte. Oni og onia anvendes for at tale om en ikke-defineret person (ikke-definerede personer). Si og sia erstatter de andre stedord i tredjeperson i visse tilfælde.
Li og ŝi
Li og ŝi er i ental. Li og lia benyttes, når man taler om en hankøns-person. Ŝi og ŝia bliver brugt om en hunkøns-person:
- Li estas knabo, kaj ŝi estas knabino. - Han er en dreng, og hun er en pige.
- Li estas mia onklo. - Han er min onkel.
- Ŝi estas mia onklino. - Hun er min tante.
- En la salono estis neniu krom li kaj lia fianĉino. - I salonen var der ingen ud over ham og hans forlovede.
- Mi renkontis vian patrinon kaj ŝian kolegon. - Jeg mødte din Mor og hendes kollega.
Når man taler om en person, hvis køn ikke er kendt, eller når man generelt taler om et menneske af hvilket som helst køn, anvender man normalt li. Li har altså to betydninger: hankøns-personen eller mennesket:
-
Ĉiu, kiu ŝin vidis, povis pensi, ke li vidas la patrinon. - Enhver, som har set hende, kunne tænke, at han så moderen.
Li svarer her til ĉiu, altså til ĉiu persono.
-
Se vi iros al kuracisto, li povos helpi vin. - Hvis du går til en læge, kan denne hjælpe dig.
Det drejer sig om en hvilken som helst læge, uafhængigt af kønnet.
En sådan brug af li bliver undertiden betragtet som kønsdiskrimination, men faktisk er det blot en grammatisk sag. Man benytter li ikke fordi man ignorerer kvinder, men fordi li har to betydninger: hankøn og intetkøn. Det kan jo undertiden føre til uklarheder. Da skal man ikke tøve med at udtrykke sig mere klart fx med ŝi aŭ li, tiu, tiu persono og lignende.
Noto: Nogle har ikke tøvet med at foreslå nye stedord til at erstatte den neutrale brug af li. Mere eller mindre er hver fri konsonat + "i" allerede forslået uden særlig megen praktisk resultat. Men i dag kan man undertiden møde ŝli og ri, mens andre insisterer på gi eller ĵi eller endnu noget andet.
Ĝi
Ĝi er i ental. Ĝi og ĝia bliver anvendt til at tale om noget uden køn:
- La tranĉilo tranĉas bone, ĉar ĝi estas akra. - Kniven skærer godt, da den er skarp.
- Trovinte pomon, mi ĝin manĝis. - Efter at have fundet et æble, har jeg spist det.
- Mi disŝiris la leteron kaj disĵetis ĝiajn pecetojn en ĉiujn angulojn de la ĉambro. - Jeg rev brevet i stykker og kastede småstykkerne ud i alle hjørner af værelset.
Man bruger også ĝi om et lille barn, som er så ungt, at kønnet ikke har betydning. Men man kan også bruge li, ligesom man gør om en person, hvis køn man ikke kender:
- La infano ploras, ĉar ĝi volas manĝi. - Barnet græder, fordi det vil spise.
- Mi montris al la infano, kie kuŝas ĝia pupo. - Jeg viste barnet, hvor dets dukke lå.
Men hvis man særskilt vil vise kønnet på barnet, eller hvis man taler om et ældre barn, bruger man selvfølgelig li eller ŝi.
Ĝi bliver også anvendt for at tale om dyr, selv når dets køn er kendt:
- "Pip, pip!" diris subite malgranda muso, kiu elkuris, kaj post ĝi venis ankoraŭ unu. - "Piv, piv!" sagde pludselig en lille mus, som løb ud, og efter den kom der endnu en.
- Mi frapos vian ĉevalon sur la kapon tiel, ke ĝi falos senviva. - Jeg vil slå din hest på hovedet sådan at den falder livløs om.
Ved særlige lejligheder, når der kunne være misforståelse, kan man dog anvende li eller ŝi om dyr.
Ĝi kan også repræsentere gruppeord i ental, som: familie, folk, hær og lignende:
-
Hodiaŭ la problemo interesas la publikon, morgaŭ ĝi povas esti indiferenta pri ĝi. - I dag interesserer det publikummet, i morgen kan det være uinteresseret i det.
Det første ĝi repræsenterer publikummet (flere personer). (Det andet ĝi er problemet.)
Ĝi repræsenterer normalt ting, dyr og en anden klart defineret sag. Tio anvendes til en abstrakt forbindelse, til at repræsentere en hel sætning, eller til en udefineret sag (= tiu afero):
- — Ŝi forvojaĝis. — Jes, mi tion scias. = Jes, mi scias, ke ŝi forvojaĝis. - - Hun er rejst. - Ja, jeg ved det. = Ja, jeg ved, at hun er rejst.
Ili
Ili er i flertal. Ili og ilia anvendes til at tale om flere kendte sager eller personer (som hverken indeholder taleren eller den tiltalte). Ili viser ikke køn.
- Kie estas la knaboj? Ili estas en la ĝardeno. - Hvor er drengene? De er i haven.
- Kie estas la knabinoj? Ili ankaŭ estas en la ĝardeno. - Hvor er pigerne? De er også i haven.
- Kie estas la tranĉiloj? Ili kuŝas sur la tablo. - Hvor er knivene? De ligger på bordet.
- Donu al la birdoj akvon, ĉar ili volas trinki. - Giv fuglene vand, fordi de vil drikke.
- Sinjoro Petro kaj lia edzino tre amas miajn infanojn; mi ankaŭ tre amas iliajn infanojn. - Hr. Peter og hans kone holder meget af mine børn; jeg holder også meget af deres børn.
På nogle sprog anvender man undertiden stedordet ili om udefinerede mennesker. På Esperanto skal man da bruge oni.
Oni
Oni og onia er udefinerede stedord, som bliver anvendt, når man taler om en ubekendt person, om mange eller nogle ubekendte personer, når det ikke har betydning for, hvilke personer det omhandler, fx Oni er normalt i ental, men kan også være i flertal. Oni viser slet ikke køn:
- En malbona vetero oni povas facile malvarmumi. - I dårligt vejr kan man nemt blive forkølet.
- Kiam oni estas riĉa (aŭ riĉaj), oni havas multajn amikojn. - Når man er rig (eller rige), har man mange venner.
- Oni diras, ke la vero ĉiam venkas. - Man siger, at sandheden altid vil sejre.
- Kun bruo oni malfermis la pordegon, kaj la kaleŝo enveturis en la korton. - Med larm åbnede man porten, og køretøjet kørte ind i gården.
- Oni tiel malhelpis al mi, ke mi malbonigis mian tutan laboron. - Man modarbejdede mig sådan, at jeg forringede hele mit arbejde.
- La malpura aero malsanigas onin. - Den urene luft gør en syg.
- Kiam oni venas al tiu urbo, oni devas atenti pri la krimuloj. Ili kapablas ŝteli eĉ oniajn vestaĵojn. - Når man kommer til denne by, skal man være opmærksom på de kriminelle. De formår endog at stjæle ens tøj.
- Ne kritiku onin, ĉar oni povas ankaŭ vin kritiki. - Kritiser ikke andre, fordi man kan også kritisere dig.
I praksis opstår der sjældent en lejlighed, hvorved man kan bruge onin og onia. På grund af denne sjældenhed, føler nogle disse former som sælsomme, og undgår at benytte dem, selv når de kunne være brugbare.
Si
Si og sia er specielle tredjepersons-stedord, som man i visse tilfælde skal bruge i stedet for de originale stedord i tredje person. Si er her i ental, der i flertal, afhængigt af det, som det repræsenterer. Si i sig selv viser ikke køn.
Ofte forekommer det, at det, som spiller en rolle som grundled, også forekommer i en anden rolle i den samme sætning. Hvis grundleddet er mi, ni eller vi (eller ci), gentager man simpelt hen det samme stedord:
-
Mi lavas min. - Jeg vasker mig.
De to mi er samme person.
-
Mi vidas mian fraton. - Jeg ser min broder.
Mi og mia viser den samme person.
-
Ni lavas nin. - Vi vasker os.
De to ni er de samme personer.
-
Ni vidas niajn fratojn. - Vi ser vores brødre.
Ni og nia viser de samme personer.
-
Vi lavas vin. - Du vasker dig.
De to vi er samme person(er).
-
Vi vidas viajn fratojn. - Du ser dine brødre.
Vi og via viser den (de) samme person(er).
Men hvis grundleddet er i tredjeperson (hverken den talende eller den tiltalte), skal man bruge si til den anden rolle. Hvis man bruger fx li og som grundled, og i en anden rolle, da drejer det sig netop om to forskellige mænd. Det samme gælder for ŝi, ĝi og ili:
-
Ŝi lavas ŝin. - Hun vasker sig.
En kvinde vasker en anden kvinde.
-
Ŝi lavas sin. - Hun vasker sig.
En kvinde vasker sin egen krop. Ŝi og sin viser den samme person.
-
Ŝi vidas ŝian patrinon. - Hun ser hendes mor.
En kvinde ser en anden kvindes mor.
-
Ŝi vidas sian patrinon. - Hun ser sin mor.
En kvinde ser sin egen mor.
-
La virino serĉas ŝian filon. - Kvinden søger hendes søn.
Kvinden søger en anden kvindes søn.
-
La virino serĉas sian filon. - Kvinden søger sin søn.
Kvinden søger sin egen søn.
-
Li lavas lin. - Han vasker ham.
En mand vasker en anden mand.
-
Li lavas sin. - Han vasker sig.
En mand vasker sin egen krop. Li og sin viser den samme person.
-
Ĝi lavas ĝin. - Den vasker den.
Et dyr vasker et andet dyr (eller en ting).
-
Ĝi lavas sin. - Den vasker sig.
Et dyr vasker sin egen krop. Ĝi og sin viser det samme dyr.
-
La hundo ludas per sia pilko. - Hunden leger med sin boldt.
Hunden leger med sin egen boldt.
-
Ili lavas ilin. - De vasker dem.
En gruppe af personer eller dyr vasker en anden gruppe.
-
Ili lavas sin. - De vasker sig.
En gruppe vasker deres egen krop. Ili og sin viser den samme gruppe.
-
La naĝintoj ne trovas siajn vestaĵojn. - Efter at have svømmet finder de ikke deres tøj.
Efter at have svømmet finder de ikke deres eget tøj.
- Oni ne forgesas facile sian unuan amon. - Man glemmer ikke nemt sin første kærlighed.
Si kan ikke være grundled
Si kan aldrig i sig selv være grundled, heller ikke en del af et grundled, fordi da ville si repræsentere sig selv. På samme måde kan si ikke være en del af et grundled. Det er ikke muligt med sætninger som: Si manĝas. Mi kaj si dancas. Petro kaj si fiŝkaptas. Mia kaj sia fratoj estas samklasanoj. Sia edzino estis kisata de li. Sig altså ikke: Karlo kaj sia frato promenas en la parko. Hvis man ville sige sådan en sætning, agtede man sandsynligves, at sia skulle repræsentere Karl, men grundleddet er jo ikke Karlo, men Karlo kaj sia frato. Sig: Karlo kaj lia frato promenas en la parko. Dog kan man bruge si, hvis man ændrer sætningen sådan: Karlo kun sia frato promenas en la parko. Nu er grundleddet Karlo, og sia repræsenterer netop Karl. Sætningsdelen kun sia frato er ikke en del af grundleddet, men etmed-tillægsord.
Si i en passiv sætning
Si og sia repræsenterer det grammatiske grundled. Det gælder også for passive sætninger, skønt det grammatiske grundled ikke er den handlende i sådanne sætninger:
- Ŝi estas amata de siaj instruistinoj. - Hun er afholdt af sine lærerinder.
- Karlo estis akompanata de Petro al sia domo. = ...al la domo de Karlo. - Karl blev ledsaget af Peter til sit hus. = ...til Karls hus.
- Karlo estis akompanata de Petro al lia domo. = ...al la domo de Petro. - Karl blev ledsaget af Peter til hans hus. = ...til Peters hus.
-
Li sendas leteron al sia kuzo. → Letero estas sendata de li al lia (propra) kuzo. - Han sender et brev til sin kusine. → Et brev bliver sendt af ham til hans (egen) kusine.
I den passive sætning kan man ikke sige al sia kuzo, fordi det så ville handle om brevets kusine.
Bisætning
Udsagnsleddet for en undersætning har sit eget grundled. Hvis man bruger 3}si(a) i en undersætning, skal den altid repræsentere grundleddet i undersætningen, aldrig grundleddet for hovedsætningen:
-
Elizabeto rigardis la viron, kiu kombis al si la harojn. - Elizabeth betragtede den mand, som redte sit hår.
Manden redte sit eget hår (ikke Elizabets). Si repræsenterer grundleddet for kombis, nemlig kiu (og kiu repræsenterer manden).
-
Karlo kaj Petro diris, ke la infanoj jam vestis sin. - Karl og Peter sagde, at børnene allerede havde klædt sig på.
Børnene klædte sig selv på (ikke Karl og Peter)
-
Li vidis, ke la hundo ludas per sia pilko. - Han så, at hunden legede med sin boldt.
Boldten tilhører hunden (grundleddet i undersætningen)
-
Abimeleĥ, la reĝo de la Filiŝtoj, rigardis tra la fenestro, kaj vidis, ke Isaak amuziĝas kun sia edzino Rebeka. - Abimeleĥ, Filisternes konge, kiggede ud ad vinduet, og så, at Isak muntrede sig med sin kone, Rebekka.
Rebekka er Isaks kone (grundleddet til amuziĝas), ikke Abimeleĥs (grundleddet til vidis). Hvis det var Abimeleĥs, skulle man sige lia edzino.
-
Mia avo diris, ke li tre amis sian patrinon. - Min bedstefar sagde, at han holdt meget af sin mor.
Sian repræsenterer grundleddet til amis, li, som kan være identisk med mia avo, men som også kan være en anden mand.
Si kan ikke selv være et grundled. Det er heller ikke muligt at anvende si som grundled til en undersætning, heller ikke som en del af grundleddet for en undersætning, med det formål, at lade si repræsebtere grundleddet for hovedsætningen. Det er ikke muligt: Karlo diris, ke si venos morgaŭ. Heller ikke: Karlo diris, ke sia frato venos morgaŭ. Si i en undersætning repræsenterer grundleddet altid undersætningen selv. Man skal sige: Karlo diris, ke li venos... / ke lia frato venos... Det er heller ikke muligt: Ŝi sentis, ke pluvas sur sin. Man skal sige: Ŝi sentis, ke pluvas sur ŝin.
Tillægsformen med A-endelse er som en undersætning:
-
Li ekvidis la anĝelon de la Eternulo, starantan sur la vojo kun elingigita glavo en sia mano. - Han fik øje på evighedens engel, stående på vejen med et draget sværd i sin hånd.
Englen stod med et sværd i sin hånd.
-
Karlo promenis kun virino vestita per sia plej bela vesto. - Karl spadserede med en kvinde, som var klædt i sit smukkeste tøj.
Hun vær klædt i sit smukkeste tøj.
Også sammenlignings-udtryk indledt med kiel eller ol er som undersætninger. Si skal inde i sådan et sammenligning-udtryk repræsentere grundleddet for det underforståede udsagnsord:
-
Ŝi amas lin kiel sin mem. - Hun elsker ham, som hun elsker sig selv.
Hun elsker ham, ligesom hun elsker sig selv.
-
Ŝi estas tiel saĝa kiel ŝia fratino. - Hun er lige så klog som sin søster.
Også hendes søster er klog.
-
Li punis ilin same kiel siajn fratojn. - Han straffede dem, ligesom han straffede sine brødre.
Han straffede også sine brødre.
-
Ŝi amas lin pli ol sin mem. - Hun elsker ham mere end sig selv.
Hun elsker ham mere end hun elsker sig selv.
-
Li estas pli aĝa ol lia frato. - Han er ældre en sin bror.
Hans bror er gammel (men yngre).
Et komplekst tilføjet forklarende tillægsord eller et supplement til et navneord kan betragtes som en undersætning med et underforstået udsagnsord. Da kan si repræsentere grundleddet for det underforståede udsagnsord. Dette grundled er altid identisk med navneordet foran. I sådanne sætninger er brugen dog unuanceret:
-
Ili vizitis muzeon faman pro siaj belaj pentraĵoj. = ...muzeon, kiu estas fama pro siaj belaj pentraĵoj. - De besøgte et museum, som var berømt for sine smukke malerier.
Malerierne tilhører museet.
-
Picasso vizitis muzeon faman pro liaj pentraĵoj. = ...muzeon, kiu estas fama pro liaj pentraĵoj. - Picasso besøgte et museum, som var berømt for hans malerier.
Malerierne er af Picasso.
- Ŝi vidis soldaton kun sia pafilo en la mano. = ...soldaton, kiu staris kun sia pafilo en la mano. - Hun så en soldat med sin bøsse i hånden. = ...en soldat, som stod med sin bøsse i hånden.
Navnemåde
Hvis man anvender si sammen med et udsagnsord i navnemåde, repræsenterer si betydningen på udsagnsordet. Som oftest er dette betydningsfulde grundled det samme som grundleddet for udsagnsleddet, men ikke altid:
-
Ĉiu homo devas zorgi pri si mem. - Hvert menneske skal sørge for sig selv.
Si repræsenterer grundleddet til zorgi. Det er identisk med grundleddet for devas.
-
La sinjoro ordonis al la servisto vesti sin. - Herren anmodede tjeneren klæde sig på.
Det betydende grundled for vesti er la servisto. Sin repræsenterer tjeneren.
-
La sinjoro ordonis al la servisto vesti lin. - Herren beordrede tjeneren klæde ham på.
Tjeneren skulle ikke klæde sig selv på, men en anden mand, sandsynligvis herren.
Hvis det meningsgivende grundled til navnemåden ikke er til stede i sætningen, og hvis det slet ikke har betydning, lader man normalt si repræsentere grundleddet for udsagnsleddet:
-
La reĝo sendis voki sian kuraciston. - Kongen sendte et opkald for sin læge.
Det meningsgivende grundled for voki er ikke til stede i sætningen, og har ingen betydning. Sia kan derfor repræsentere kongen. Man betragter sendis voki som et udsagnsord med kun et grundled, kongen.
-
La reĝo sendis la serviston voki lian kuraciston. - Kongen sendte tjeneren af sted for at tilkalde sin læge.
Her er grundleddet for voki (tjeneren) til stede. Hvis man sagde sian kuraciston, skulle tjeneren tilkalde sin egen læge, ikke kongens.
Et handlingsnavneord
Hvis et navneord er klart aktivt, og hvis dets grundled er til stede, vil si normalt repræsentere dette grundled. Reglerne er dog ikke fastsat:
-
Petro pacience aŭskultis la plendadon de Karlo pri ĉiuj siaj problemoj. - Peter lyttede tålmodigt til beklagelserne fra Karl om alle hans problemer.
Karl beklagede sig over alle sine problemer. Problemerne er Karls (det betydningsmæssige grundled for beklagelser), ikke Peters (grundleddet for lyttede).
Når sia står foran en handlings-navneord som definition af det, repræsenterer det altid grundleddet for udsagnsleddet:
-
Karlo rakontis al Eva pri sia vojaĝo al Azio. - Karl fortalte Eva om sin rejse til Asien.
Karl rejste til Asien.
-
Karlo demandis al Eva pri ŝia vojaĝo al Eŭropo. - Karl spurgte Eva om hendes rejse til Europa.
Eva rejste til Europa.
Si(a) i fastsatte udtryk
I nogle fastsatte udtryk adlyder si(a) ikke de almindelige regler:
- siatempe = "i sin tid, på omtalte tidspunkt, på et passende tidspunkt". Når siatempe har denne spedielle betydning, siger man altid siatempe uafhængigt af grundleddet: Jeg ville siatempe foreslå en regel. Da gav jeg dit land regn siatempe.
- Navneord + en si = "...sådan en, som den er". Når det drejer sig om denne specielle betydning, anvender man si selv om den omtalte sag ikke er grundled: Hvis man betragter la aferon en si, ser man... = Hvis man betragter sagen sådan, som den er...