Rolleendelsen N kaldes genstandsfalds-endelse eller simpelt hen genstandsfald. Den kan tilføjes som endelse på forskellige slags ord:

• navneord: domo → domon, hundo → hundon, virino → virinon, seĝoj → seĝojn, ekskursoj → ekskursojn
• tillægsord: ruĝa → ruĝan, granda → grandan, virina → virinan, verdaj → verdajn, knabaj → knabajn
• personlige stedord: mi → min, ĝi → ĝin, ili → ilin, oni → onin, si → sin
• tabelord på U, O, og A: kiu → kiun, iu → iun, ĉiuj → ĉiujn, kio → kion, ĉio → ĉion, ia → ian, nenia → nenian, tiaj → tiajn
• stedvisende biord og stedvisende tabelord på E: hejme → hejmen, tie → tien, ie → ien

Endelsen N står altid efter eventuel J-finaĵo: domojn, hundojn, virinojn, ruĝajn, grandajn, virinajn, kiujn, kiajn.

Hvis navneord har N-endelsen, da vil også alle tillægsord og tabelord med U og A, som er forklarende tillægsord til det navneord, få endelsen N:

omsagnsled til genstandsleddet skal dog ikke have N-endelsen: Mi refarbis la flavajn seĝojn blankaj.

N-endelsen kan vise:

• genstandsled
• mål
• tidspunkt
• retning
• andre betydninger

Genstandsled

Genstandsled er hvad handlingen går ud over. Det omhandlende genstandsled vises med genstandsleds N-endelse. Det muliggør forskellige ordsammensætninger.

Hver af de følgende sætninger viser grundlæggende den samme betydning: kato mordas hundon; kato hundon mordas; mordas kato hundon; mordas hundon kato; hundon kato mordas; hundon mordas kato (hver gang er det katten, som bider, mens hunden lider af bidningen). Pga N-endelsen, er hver af de seks varianter af samme betydning klart forståelige. Ordstillingen afhænger kun af stil og smag.

Mi amas vin; mi vin amas; vin mi amas; vin amas mi; amas mi vin; amas vin mi. Alle seks varianter har den samme grundlæggende betydning: Handlingen amas udfører "mi", og kærligheden går ud over "vi".

En sætning med genstandsled kan man omforme til en sætning i lideform. Da bliver genstanden til grundled.

Esti og lignende udsagnsord er ikke handlinger, som rettes mod noget. En sætningsdel, som relaterer til esti, er ikke genstandsled, men omsagnsled, som aldrig har N-endelse: Tio estas tri seĝoj. Mi estas kuracisto. Ŝi fariĝis doktoro. Mia patro nomiĝas Karlo.

Grundleddet til et udsagnsord kan også stå efter udsagnsleddet. Ved nogle udsagnsord er sådan ordsammensætning meget ofte brugt. Brug ikke N-endelsen på sådanne grundled:

Mål

Mål-tillægsord og -tilføjelser har ofte N-endelse.

Tidsangivelse

N-endelse i tidsangivelse kan vise mål af tidslængde, varighed eller hyppighed. Sådanne udtryk besvarer spørgsmålene: kiel longe? (hvor længe), (dum) kiom da tempo? (i hvor lang tid), kiel ofte? (hvor ofte) osv.

Oftest er tidsangivende N-sætningsdel omsagnsled til udsagnsord:

Tidsmålende N-sætningsdel kan også være supplement til tillægsord eller biord:

En tidsmålende-N-sætningsdel kan også samarbejde med et tidangivende post-tillægsord eller et tidsangivende antaŭ-tillægsord for sammen at vise en tid: Du tagojn post tio ŝi forveturis Norvegujon. Pasis du tagoj post "tio".

Forskellige mål

Andre mål fungerer helt på samme måde som tidsmålinger. Det kan være mål på længde, højde, bredde, afstend, dybde, vægt, pris osv. De svarer på de samme spørgsmål kiom? (hvor meget), kiel multe? (hvor mange), kiel malproksime? (hvor langt væk), kiel longe? (hvor længe), kiel alte? (hvor høj), kiel profunde? (hvor dyb), kiel peze? (hvor tung) osv.:

Mål uden rollevisning

Mål kan også forekomme i en sætningsrolle, som ikke har rollevisning: Dek jaroj estas tre longa tempo. (ti år er meget lang tid) Dek jaroj er her grundled. Pasis du tagoj (Der gik to dage). Du tagoj spiller en rolle som et grundled.

Tidspunkt

En sætningsdel med N-endelse kan være et tillægsord, som viser tidspunkt. Sådan et N-tillægsord besvarer spøgrsmålene: kiam? (hvornår), kiudate? (hvilken dato), kiutage? (hvilken dag), kiujare? (hvilket år), kiufoje? (hvilken gang) osv. Man kan sige, at sådan en N-endelse er erstatning for tids-forholdsordet, sædvanligvis en (i, på):

Ved navne på ugedage viser genstandsled en præcist kendt dag: dimanĉon = "på en kendt søndag", selv om man ikke bruger la. Biordsformen af sådan et navn på en dag viser normalt, at det generelt drejer sig om sådanne dage: dimanĉe = "om søndagen, hver søndag": Mi alvenos en Lyon lundon la 30-an de Aŭgusto.

I tidsangivelser bruges je, især hvis ordet horo (time) er forladt, for ikke at forveksle time med dato:

Tidspunkt uden rollevisning

Et tidspunkt kan også forekomme i en sætningsrolle, som ikke får rollevisning: Hodiaŭ estas sabato, kaj morgaŭ estos dimanĉo. (I dag er det lørdag, og i morgen er det søndag) Sabato og dimanĉo har rollen som grundled.

Retning

N-tillægsord og N-endelser kan vise retning. Da besvarer de spørgsmålene hvorhen?, i hvilken retning? osv

Enkeltstående N-endelse

Alene retnings-N-endelse anvendes kun når det handler om at gå til det indre af noget. Man siger ikke iri muron, iri kuraciston, sed iri al muro, al kuracisto. Faktisk bruger man alene retnings-N næsten kun ved navne på steder (især ved bynavne).

N med en, sur og sub

N-endelse for retningsangivelse forekommer oftest sammen med en (i), sur (på) og sub (under), de tre vigtigste retningsvisende forholdsord. Når en, sur og sub viser en simpel position, bruger man dem uden N-endelsen. Men hvis man vil vise, at noget bevæges til det sted, skal man tilføje rollevisningen, som viser retningen. I teorien kunne man bruge al (al en, al sur, al sub), men i praksis bruger man altid N-endelse:

Ved andre retningsvisende forholdsord end en (i), sur (på) og sub (under) bruges ikke retningsvisende N-endelse, men lade konteksten vise, at det drejer sig om retning. Men man kan bruge retnings-N også ved andre stedvisende forholdsord, hvis det hjælper til klarhed:

I nogle tilfælde plejer man ikke at bruge retningsvisende N-endelse, fordi det sande mål er et underforstået udtryk. Det udtryk ville få N-endelse, hvis man indsatte det:

Dog ville det ikke være forkert at sige sub la kverkon (under egen) og antaŭ min (foran mig), fordi også disse udtryk kan betragtes som mål i de sætninger.

Retningsvisende forholdsord bruges ofte i overført betydning. Noget abstrakt, ikke-tilstedeværende, bliver udtrykt som sted. Da kan man også bruge retningsvisende N-endelse for at udtrykke den figurlige retning, fx: Mi ŝanĝos ilian malĝojon en ĝojon.

Nogle forholdsord viser i sig selv en retning: al, ĝis, el og de. De forholdsord viser aldrig en position. Efter dem bruger man ikke N-endelse: al la urbo, ĝis la fino, el la lernejo, de la komenco.

N efter retningsvisende biord

Man kan også sætte N-endelsen efter stedvisende biord med E-endelse, og efter stedvisende tabelord for at vise retning til et sted:

N til andre betydninger

Omsagnsleds-N og N-tilføjelser viser oftest mål, tidsangivelse eller retning, men i nogle tilfælde har N-sætningsdelen en anden rolle, for hvilken man normalt bruger forholdsord:

I teorien vil man altid kunne erstatte et forholdsord med N, hvis meningen ikke bliver uklar. Særlig ofte bruger man N i stedet for je. Regelen om klarhed umuliggør dog altid brugen af N i stedet for fra-bevægende forholdsord de og el, da N i sig selv er til-bevægende rollevisning. I nogle tilfælde ser man dog sætninger som: Ili eliris la buson.. Da er N-endelsen genstandsled: bussen er genstanden for handlingen "eliri". Det er meget tydeligere, og følgelig anbefalelesesværdigt, at sige: Ili eliris el la buso.

Genstandsfald og egennavne

Ved egenavne oversat til Esperanto bruger man genstandsfald helt ifølge de tidligere angivne regler:

Ikke Esperanto-oversatte egenavne kan vises uden O-endelsen. Her kan man også udelade N-endelsen, selv om sætningsrollen i princippet kræver en sådan endelse:

Hvis navnet kan tage N-endelsen (hvis det ender på en vokal), kan man selvfølgelig tilføje sådan en endelse. Man kan også tilføje O-endelsen til et fremmed navn. Hvis man bruger O-endelsen, skal man også bruge N-endelsen, hvis sætningsrollen kræver det. Man kan også sætte en titel eller et lignende udtryk foran, som kan få N-endelsen: