BO
BO = "slægtskab på grund af giftermål"
Bo vises især i de følgende tre slægtsord, og i de tre tilsvarende IN-ord:
- patro → via bopatro (din svigerfar) = faderen til din kone (mand)
- filo → via bofilo (din svigersøn) = manden til din datter
- frato → via bofrato (din svoger) = broderen til din mand (kone), manden til din søster, manden til din mands (kones) søster
Også BO-ordene bokuzo, bonevo, boonklo, boavo, bonepo, boparenco og bofamiliano (og de tilsvarende IN-former) er mulige, men mere sjældne. I stedet bruger man normalt enkle ord uden BO.
Når det handler om slægtsskab for to ægteskaber, kan man logisk bruge ord med dobbelt BO-præfiks: via bobofrato = "manden til din brors (kones) søster", via bobokuzo = "manden til din mands (kones) kusine", via bobonevo = "manden til din mands (kones) nevø (niece)", via boboonklo = "manden til din mands (kones) onkel (tante)". I praksis bruger man dog blot BO-formerne også til disse betydninger.
BO kan vise sig sammen med præfikserne GE og PRA. Den gensidige orden af disse præfikser er ikke vigtig for betydningen, men som regel vises GE sidst: bogepatroj, bogefratoj, prageavoj, bopragekuzoj o.l.
ĈEF
ĈEF = "det vigtigste, den øverste på rangstigen". ĈEF viser, at efterfølgende sag er vigtigst blandt alle lignende sager:
- redaktoro → ĉefredaktoro = den vigtigste redaktør (på fx en avis), som er ansvarlig for avisindholdet.
- artikolo → ĉefartikolo = den mest betydningsfulde artikel i en avis, normalt en artikel, som præsenterer bladudgiverens eller chefredaktørens mening
- urbo → ĉefurbo = den by som officielt er defineret som den vigtigste i landet, og i hvilken normalt findes landets regering, parlament osv.
- strato → ĉefstrato = den vigtigste og største gade i byen
- ĉefo = den vigtigste eller højest rangerende person; ĉefa = det vigtigste, mest betydningsfulde, væsentlige
ĈEF viser den vigtigste sag eller person. Suffiksen ESTR viser en person, som leder og tager beslutninger. Ofte har den person, som er den mest betydningsfulde, også en beslutningsret, og derfor kan man i nogle tilfælde udtrykke den samme sag enten med ESTR-ord, eller ĈEF-ord, fx: ĉefredaktoro (den øverste redaktør) ≈ redakciestro (chefredaktør). ESTR viser altid en person, mens ĈEF som præfiks ikke i sig selv viser en person: ĉefurbo er slet ikke det samme som urbestro. Det selvstændige navneord ĉefo og estro er i praksis næsten lig hinanden.
DIS
DIS = "ud i hver sin retning eller flere retninger, væk fra hinanden". DIS bruges kun foran handlingsord, og viser altid en måde på handlingen eller resultat af handlingen.
Hos bevægelses-ordet DIS vises, at flere affærer bevæger sig væk i forskellige retninger:
- iri → disiri = gå ud i forskellige retninger
- kuri → diskuri = løbe ud i forskellige retninger
- sendado → dissendado = udsendelse i flere retninger
Hos ord, som allerede i sig selv har en slags spredende betydning, styrker DIS denne betydning:
- ŝiri → disŝiri = rive i stykker
- rompi → disrompi = ødelægge ved at rive i stykker
- de → disde = "de" i udadgående eller modsatrettet betydning (her kan DIS undtagelsesvis forekomme foran et ikke-handlende ord)
Hos ord med en slags samlende betydning erstatter DIS den samlende betydning med spredning. DIS er da lig med MAL:
- volvi → disvolvi = udvikle
- faldi → disfaldi = udfolde
DIS bruges også som almindelig rod: disa = adskilt, spredt; disigi = skille ad, dele, sprede.
EK
EK = "begyndelse på en handling, pludselig handling". EK bruges kun i handlingsord, og viser altid en måde på handlingen.
Oftest viser EK, at en handling begynder. Det viser det første øjeblik for handlingen, ofte med nuance af pludselighed eller uventethed:
- kuri → ekkuri = begynde at løbe
- sidi → eksidi = sætte sig ned
- pluvi → ekpluvi = begynde at regne
- floro → flori → ekflori = begynde at blomstre
- de → ekde = lige siden (her vises EK undtagelsesvist foran et ikke-handlingsord)
Også suffiksen IĜ kan i nogle tilfælde vise begyndelsen af en handling: sidiĝi, estiĝi o.l. EK viser en mere pludselig, en hurtigere begyndelse end IĜ.
Undertiden viser EK en pludselig handling, som kun varer et lille øjeblik: Da handler det ikke kun om begyndelsen, men om hele handlingen:
- fulmi → ekfulmi = lige nu og pludselig lynen
- brili → ekbrili = pludselig og et øjebliks strålekasten
- rigardo → ekrigardo = hurtigt kaste et blik
EK bruges også som almindelig rod og som et udråbsord:
- eki = startes
- ekigi = begynde, starte
- ek! = begynd straks!, vi begynder (straks)!, o.l.
EKS
EKS = "engang tidligere været, ikke mere fungerende, ikke mere sådan en". EKS bliver især brugt ved professioner og andre menneske-roller, men undertiden også ved andre slags ord:
- reĝo → eksreĝo = person, som tidligere var konge, abdiceret konge
- edzo → eksedzo = person, som tidligere var (ægte)mand
- (ge)edziĝi → eks(ge)edziĝi = bryde, lade ægteskabet ophøre
- moda → eksmoda = ikke mere moderne
- eksa = daværende, ikke mere værende; eksiĝi = gå af, blive afskediget
Hos dyre-ord har EKS en speciel betydning "kastreret": bovo → eksbovo = bovo → eksbovo; kastreret okse
GE
GE = "begge køn". GE bliver brugt ved hankøn og kønsneutrale ord for at give dem betydning af begge køn.
GE viser oftest et par:
- patro → gepatroj = far og mor (til samme børn)
- edzo → geedzoj = en mand og hans kone
- fianĉo → gefianĉoj = en forlovet og hendes forlovede
- doktoro → gedoktoroj = en doktor og dennes mand (kone) (gedoktoroj skulle forståeligt være et par, i hvilket begge er doktorer - derfor bruger man i dag næppe ord som gedoktoroj om et par)
GE bruges også i slægtsord for at vise en gruppe slægtninge af begge køn:
- frato → gefratoj = søster (søstre) og bror (brødre)
- filo → gefiloj = søn(ner) og datter (døtre)
GE bliver også brugt generelt for at vise, at begge køn er til stede i en gruppe:
- knabo → geknaboj = både pige(r) og dreng(e)
- lernanto → gelernantoj = elever af både han- og hunkøn
- doktoro → gedoktoroj = doktorer af både han- og hunkøn
Hvis et ord i sig selv er neutralt, behøver man ikke tilføje GE, ud over hvis man særskilt vil gøre opmærksom på, at begge køn er til stede. Normalt siger man simpelt hen lernantoj og doktoroj.
Sjældent forekommer der GE foran noget, som ikke selv kan have køn. Sådan et GE-ord viser, at noget drejer sig om begge køn, ofte i spøgefuld nuance. Sådanne ord er unormale, og man bør ikke bruge dem for meget: lernejo → gelernejo = lernejo → gelernejo = skole for begge køn.
Noto: GE-ord med O-endelse kan normalt kun være i flertal, for der skal være mere en en for at begge køn kan være til stede. Men man prøver undertiden at sttække betydningen af GE til lignende betydning "hvemsomhelst af de to køn". Da kan man lave ord som gepatro = "far eller mor", geedzo = "kone eller mand". Denne brug er dog ikke normal, og mange mener den ulogisk og ukorrekt. Sådanne ord er dog til at forstå og kan være nyttige. Fremtiden vil vise, om de vil blive optaget.
MAL
MAL = "det stik modsatte". MAL bruges kun i ord, for hvilke der eksisterer det stik modsatte.
- bona (god) → malbona (dårlig)
- granda (stor) → malgranda (lille)
- feliĉa (lykkelig) → malfeliĉa (ulykkelig)
- laborema (flittig) → mallaborema (doven)
- graso → grasa → malgrasa = indeholdende lidt fedt (mager)
- pli (mere) → malpli (mindre)
- tro (for meget) → maltro (for lidt)
- fermi (lukke) → malfermi (åbne)
- ami (elske) → malami (hade)
- ŝlosi (låse) → malŝlosi (låse op)
- aliĝi (tilmelde sig) → malaliĝi (afmelde sig)
- kodo → kodi → malkodi = afkode en kodet tekst
- antaŭ (foran) → malantaŭ (bag)
- supre (oppe) → malsupre (nede)
- simetrio (symmetri) → malsimetrio (asymmetri)
- amiko (ven) → malamiko (uven)
- lumo (lys) → mallumo (mørke)
- malo = lige modsatte ide; male = helt modsat
Man kan undertiden tøve mellem MAL og ne. Ne viser udeblivelse, mangel på noget, mens MAL viser den modsatte værende ide. Ofte er begge brugbare, men med nogen forskellige betydninger. Undertiden er der kun en nuance til forskel. MAL er undertiden brugt som et stærkere ne:
- laŭdi = at sige, hvor godt noget er
- ne laŭdi = ikke at sige, hvor godt noget er
- mallaŭdi = at sige, hvor dårligt noget er
- ne mallaŭdi = ikke at sige, hvor dårligt noget er
- amiko = en person, overfor hvem man føler sympati eller kærlighed
- neamiko = en person, overfor hvem man ikke føler noget specielt
- malamiko = en person, overfor hvem man føler usympati eller had
MIS
MIS = "fejltagelse, usandhed, ondskab". MIS viser altid en måde på det, som står efter.
- kalkuli → miskalkuli = regne forkert
- kompreni → miskompreni = misforstå
- skribi → misskribi = skrive forkert
- korekti → miskorekti = prøve på at rette, forårsagende ukorrekthed
- uzi → misuzi = bruge på en dårlig eller en forkert måde
- trakti → mistrakti = behandle dårligt
- faro → misfaro = en dårlig gerning
- formo → misformo = en forkert, en dårlig form
- formi → misformi = give en forkert, en dårlig form til noget
Tag ikke fejl af MIS og MAL. MIS ændrer ikke basebetydningen af et ord, men tilføjer kun ideen af fejlagtighed eller noget dårligt. MAL ændrer radikalt betydningen til det modsatte:
- laŭdi = at sige, hvor godt noget er
- mislaŭdi = fejlagtigt sige, at noget er godt, skønt det faktisk er skidt (skamrose)
- mallaŭdi = at sige, hvor ringe noget er
- mismallaŭdi = fejlagtigt sige, at noget er ringe, skønt det faktisk er godt
PRA
PRA = "for meget længe siden, urgammelt". PRA viser, at det som står efter, er fortid:
- homo → prahomo = den allerførste og primitive menneskeart
- arbaro → praarbaro = en primitiv, urørt skov, eksisterende i en ikks husket tid (urskov, jungle)
- tempo → pratempo = begyndelsen af tiden for mennesket eller verden
- tempo → pratempo = "den foran den næstsidste"
Ved slægtsordene av(in)o, nep(in)o, onkl(in)o, nev(in)o kaj kuz(in)o viser PRA en mere fjern slægtsled på en generation (tidligere eller senere
- avo → via praavo = din oldefar
- avo → via prapraavo = din tipoldefar
- avo → via praprapraavo = din tiptipoldefar
- nepo → via pranepo = dit oldebarn
- nepo → via prapranepo = dit tipoldebarn
- onklo → din morbror/farbror = faderen til din morbror/farbror
- nevo → via pranevo = sønnen til din nevø (niece)
- kuzo → via prakuzo = sønnen til din fars (mors) fætter (kusine)
Hos slægtsordene patr(in)o og fil(in)o viser PRA en fjern slægtning i flere eller mange generationer før eller efter:
- patro → prapatro = en fjern mandlig slægtning som en eller anden stammer fra, i virkeligheden eller i en forestillet skaber af et folk, en stamme eller familie
- filo → prafilo = en fjern mandlig slægtning, som stammer fra en vis person
Man bruger ofte prapatroj og prafiloj (med J-endelse) generelt om nogens forfædre og efterkommere, ofte endog uden angivelse af køn.
Hos slægtsordene kan PRA forekomme sammen med præfikserne BO og GE.
RE
RE ="komme igen eller lægge noget tilbage på samme sted som før, gøre igen eller blive sådan som før, gøre eller lade ske endnu en gang på samme eller en anden måde". RE bliver kun brugt ved handlingsord og viser altid måden på handlingen:
- veni → reveni = komme tilbage til et sted, hvor man var før
- doni → redoni = at give noget til den, som før havde det
- brilo → rebrilo = genskinnen
- bonigi → rebonigi = igen gøre det godt, som var blivet dårligt
- saniĝi → resaniĝi = blive rask igen efter sygdom
- diri → rediri = at sige det samme igen, at sige som svar
- trovi → retrovi = at finde det, som man mistede
- koni → rekoni = at se noget og bemærke, at man allerede kender det, godkende, indrømme værdien af noget
- turni → returni = tilbagevende til den tidligere (modsatte) retning
- ree = på ny, endnu en gang
Nogle RE-ord er opstået på grund af indflydelse af nationssprogede ord, og har en ulogisk betydning. Fx reprezenti betyder normalt ikke "præsentere påny", men "at handle i stedet for nogen i dennes navn". Resumi er ikke "på ny tælle op", men "kortfattet udtrykke essensen". Disse, og andre ord betragter man nu normalt som ikkesammensatte (dannet ud fra rødderne REPREZENT og RESUM). Returni og især returna kaj returne blev tidligere brugt også om gåen igen og tilbagegivning. Nu bruger man disse ord kun når det handler om venden om.