I en sætning kan der findes en anden sætning, som har rollen som sætningsdel i hovedsætningen. En sådan ikke-hovedsætning kalder man en undersætning. Undersætninger har for det meste ikke en rollevisning. En undersætning begynder normalt med et indledende småord, bindeord:

• Ke er det vigtigste bindeord.

• Ĉu indleder spørgende undersætninger.

• Tabelord med KI indleder spørgende undersætninger og relaterende undersætninger.

Andre bindeord er se, ĉar, dum, ĝis, kvankam, kvazaŭ, ol og apenaŭ.

Ke

Bindeordet ke viser ikke rigtigt nogen betydning. Det viser kun begyndelsen på en undersætning, som ikke har noget andet bindeord. En ke-sætning kan fungere i mange forskellige sætningsroller. Sætningsrollen kan man gøre synlig, hvis man erstatter ke-sætningen med tabelordet tio. Nogle gange anvender man småordet tio og en ke-sætning sammen, isæt når det er nødvendigt at indikere sætningsrollen på ke-sætningen med et forholdsord.

Ke-sætninger som grundled, genstandsled eller tillægsforklaring

Hvis forholdsordet er pri, udelader man det normalt (og det understøttende tio):

Forholdsordet por sætter man normalt lige foran en ke-sætning uden hjælp af tio. Det fulde udtryk por tio ke bruger man meget sjældent. Man anvender også anstataŭ lige foran ke, og nogle gange malgraŭ, krom og sen:

Undertiden bruger man en enkel ke-sætning uden por i stedet for por (tio) ke:

Kun por ke, malgraŭ ke, anstataŭ ke, krom ke og sen ke Er generelt akcepterede. Men kun sjældenhed er et argument mod sætninger som: Ni parolis, pri ke la prezoj ĉiam altiĝas. Oni argumentis, kontraŭ ke ili ekloĝu en la urbo. Li sukcesis eskapi, pro ke vi dormis. Tio okazis, antaŭ ke mi naskiĝis. Sjældenhed er dog et stærktargument. Man skal ikke ubegrundet udtrykke sig på en måde så ualmindeligt, at man måske ikke bliver forstået. Det foretrækkes at man altså skal bruge et hjælpe tio: pri tio ke, kontraŭ tio ke osv. I stedet for antaŭ (tio) ke og post (tio) ke anvender man antaŭ ol og post kiam. I stedet for pro ke skal man bruge pro tio ke, tial ke eller ĉar.

Ke-sætninger som supplement

Ofte har en ke-sætning rollen som et supplement, som forklarer betydningen af et ord.

Ke-sætning som omsagnsled

Ke-sætning kan være omsagnsled til en grundleds-sætningsdel:

Udeladelse af ke

Nogle gange udelader man ke foran en undersætning, men næsten kun i indirekte tale:

Spørgende bisætniger

Hvis en undersætning er et spørgsmål, begynder det med ĉu eller med KI-ord. Spørgende undersætninger kan fungere i de samme sætningsroller som ke-sætninger.

På nogle sprog bruger man i en undersætning det samme ord for ĉu og for se. På Esperanto skal man skelne. Ĉu viser et spørgsmål. Se viser en betingelse. Betydningsforskellen er meget stor:

Relaterende bisætninger

Tabelord med KI indleder også undersætninger uden spørgende betydning. Ofte repræsenterer sådan et KI-ord på en eller anden måde en sag, som også findes i hovedsætningen. Sådanne KI-ord kalder man binde-, da de viser en forbindelse mellem under- og hovedsætningen.

Et relaterende kiu

Ofte er det vanskeligt at skille en relaterende kiu-sætning fra hovedsætningen, fordi betydningen afhænger af begge sætninger sammen:

Mange sætter ikke kommaer foran og efter kiu-sætninger, som er nødvendige for betydningen af hele sætningen. Om det eksisterer der dog ikke regler. Man kan altid sætte kommaer.

En relaterende kiu-sætning står normalt lige efter det omhandlende ord, men undertiden i en anden position, fx i begyndelsen af hele sætningen. Da er det beskrevne ord altid tiu eller har tiu foran sig:

Undertiden har et hovedord mere en en henførende kiu-sætning som tillægsord. Normalt tilføjer man for klarheden konjunkcion, fx. kaj eller sed: Hieraŭ mi vidis viron, kiu promenis sur la strato, kaj kiu portis grandan valizon. Begge kiu-sætninger relaterer til ordet viron. Hvis der er mere end to relaterende kiu-sætninger, er det tilstrækkeligt at sætte bindeord foran den sidste kiu-sætning: Jen estas afero, kiu estas tre utila, kiu helpos vin en multaj okazoj, kaj kiun vi tre zorge gardu. Alle tre kiu-sætninger er tillægsord til ordet afero.

Undertiden er en relaterende kiu-sætning meget svagt forbundet til det ord, hvis forklarende tillægsord det er. Sådan en kiu-sætning fortsætter ganske enkelt fortællingen. Man kunne lige så godt bruge en særskilt hovedsætning. En viderefortællende kiu-sætning står altid i slutningen af hovedsætningen:

Relaterende kio

Et henførende kio kan blive brugt som bindeord i stil med et henførende kiu. Man anvender et henførende kio i stedet for et henførende kiu, hvis undersætningen er en tillægende forklaring til et tabelord med O:

Ofte er det beskrevne tabelord underforstået:

Man anvender et henførende kio i stedet for kiu, hvis undersætningen er et forklarende navneordsagtigt tillægsord med meget generel betydning. Man kan sige, at ordet io er underforstået efter tillægsordet. Men i virkeligheden bruger man aldrig sådan et fuldt udtryk med io:

Hvis man jo indsætter et navneord, fx afero, skal man altid anvende et henførende kiu: La sola afero, kiun mi deziras... La unua afero, kiu okazis... Okazis la plej bona afero, kiun oni povus imagi.

Hvis betydningen af et navneordsagtigt tillægsord er mindre abstrakt, og man underforstår et virkeligt navneord, da skal man bruge kiu:

Man anvender et relaterende kio i stedet for kiu også for at beskrive en hel sætning. Da repræsenterer kio ideen for hele sætningen:

Betonende sætnings-vendinger i forbindelse med kiu eller kio

Der eksisterer særligt betonende sætningsvendinger, hvori man anvender det præsenterende udsagnsord esti samt en forbindende undersætning med kiu eller kio:

Ofte kan man nemmere betone ved hjælp af ordstillingen: Pri ĉi tiaj aferoj decidas li. Makaroniojn ni manĝas.

Relaterende kies

Et relaterende kies viser ofte ejerskab eller tilhørsforhold:

Et relaterende kies kan også vise det meningsgivende genstandsled eller grundled for et agerende navneord:

På nogle sprog eksisterer der et ord, som ligner kies, men som har flere betydninger. Esperantos kies kan kun betyde de kiu, og kun når det handler om ejendom/tilhørsforhold, et meningsgivende genstandsled eller et meningsgivende grundled. Kies kan ikke betyde el kiu, al kiu, pri kiu eller lignende: Venis grupo de junuloj, el kiuj du estis miaj filoj. Det er ikke muligt: ...junuloj, kies du estis miaj filoj. En selvstændig sætning er: Du el la junuloj estis miaj filoj. Det handler om tilhørsforhold af individer ud af en gruppe. Man skal sige el la junuloj, ikke de la junuloj. Derfor er kies ikke muligt. Nia asocio, al kiu ne apartenas tiuj personoj, ne havas ian ajn respondecon pri iliaj agoj. Det er ikke muligt: Nia asocio, kies ne apartenas... Den selvstændige sætning er: Tiuj personoj ne apartenas al nia asocio. Man siger aldrig aparteni de. Det er altså ikke muligt at anvende kies.

Relaterende kiam

Et relaterende kiam kan indlede en tids-undersætning. Sådan en undersætning kan relatere til et tids-udtryk i en hovedsætningen eller til et underforstået tiam:

Relaterende kiam-sætning kan have et tidsangivende forholdsord foran sig. Forholdsordet viser rollen for hele kiam-sætningen, ikke ordet for kiam:

Hvis man indsætter tiam i sådanne sætninger, skal forholdsordet stå foran tiam: Adam vivis, post tiam, kiam naskiĝis al li Set, 800 jarojn.

Ved et spørgende kiam er det anderledes. Et forholdsord foran et spørgende kiam viser rollen for kiam, ikke for hele den spørgende sætning: Ŝi demandis, ĝis kiam mi restos hejme. = Ŝi demandis, ĝis kiu tempo mi restos hejme.

Relaterende kie

Et relaterende kie kan indlede en lokalitets-undersætning. Sådan en undersætning kan relatere til et lokalitets-udtryk i hovedsætningen eller til et underforstået tie:

I stedet for et relaterende kie kan man ofte anvende en kiu(j), ĉe kiu(j), sur kio eller lignende, især hvis undersætningen er et forklarende tillæg til et navneord, som ikke har rollen som et forklarende steds-biord i hovedsætningen. Men kie er ofte mere elegant:

Relaterende kia

Et relaterende kia kan indlede en egenskabs-undersætning. Relateremde kia-sætning kan relatere til tia, tiaspeca eller tiuspeca i hovedsætningen:

Hvis en henførende KI-sætning henfører til et navneord med et tia, kan man også anvende et henførende kiu: Vi havas plenan rajton uzi la monon en tia maniero, kiu ŝajnas al Vi la plej bona.

Et relaterende kiu viser et vist individ, mens et relaterende kia viser en slags:

Men i disse eksempler viser tiun og tian allerede tilstrækkelig klart forskellen mellem et individ og en slags. Man kan altså anvende kiu i begge undersætninger. Oftest foretrækker man kiu, men kia betoner mere, at det handler om en slags.

Brug kun et henførende kia foran en sætning med et udsagnsord. Foran en enkel sætningsdel, eller en gruppe af sætningsdele uden udsagnsord, skal man anvende sammenlignings- kiel: Li vizitis (tiajn) urbojn kiel Parizo. Sig ikke: ...urbojn kia Parizo.

Relaterende kiel

Et relaterende kiel kan indlede en måde eller en stor undersætning. En relaterende kiel-sætning relaterer til tiel i hovedsætningen, men ofte er tiel udeladt:

En henførende kiel-sætning beskriver undertiden en hel sætning. Da repræsenterer kiel ideen af hele sætningen, ligesom for et henførende kio: Ŝia beleco, kiel oni diris, estas la deloga beleco de la malbono. = Ŝia beleco estas la deloga beleco de la malbono. + Tiel oni diris. = Oni diris, ke ŝia beleco estas...

Relaterende kiom

Et relaterende kiom{3} kan indlede en kvantums- eller målings-undersætning. En relaterende kiom-sætning relaterer til tiom i hovedsætningen, men ofte er tiom udeladt:

En undersætning med et relaterende kiom viser ofte en eller anden begrænsning:

Relaterende kial

Også kial anvendes som et relaterende ord, men kun som supplement til navneord som kaŭzo eller motivo, og så endda kun meget sjældent:

Man bruger altså ikke sætninger som: Ili foriris tial, kial mi foriris. Men man siger: Ili foriris pro la sama kaŭzo, kial mi foriris. Eller oftere: ...pro la sama kaŭzo, pro kiu mi foriris.

For at præsentere en hel sætning, som viser årsag, kan man anvende pro kio: Mi ne ricevis vian leteron, pro kio mi ne respondis. Man kan også vende sætningskonstruktionen ved at bruge ĉar: Ĉar mi ne ricevis vian leteron, mi ne respondis.

En forbindende kial-sætning viser ikke selv en årsag eller et motiv. Årsagen viser ordet, hvortil kial-sætningen relaterer, og småordet kial repræsenterer den årsag i undersætningen. For at indlede en undersætning, som selv viser en årsag eller et motov, bruger man især ĉar: Ili foriris, ĉar mi foriris. (Mia foriro estas la kaŭzo de ilia foriro.)

Udeladelse af TI-ord

Et relaterende KI-ord relaterer ofte til samme slags TI-ord i hovedsætningen. Ofte kan man lade TI-ordet blive underforstået uden at ændre betydningen. Der er ikke absolutte regler for, hvornår man kan udelade et TI-ord. Vigtigst er klarheden: Hvid sætningen bliver for uklar, skal man ikke udelade TI-ordet. Det relaterende KI-ord og svar-TI-ordet skal normalt have samme form: De skal være fra den samme tabelord-gruppe (tiu — kiu, tio — kio, tiel — kiel k.t.p.), og de skal have den samme rollevisning, eller de begge skal være uden rollevisning.

Man udelader normalt ikke enkeltstående tiun eller tiujn: Mi finfine provis tiujn, kiujn vi tiom laŭdis. Sig ikke: Mi finfine provis, kiujn vi tiom laŭdis.

Hvis tiu står foran et navneord som en defination af det, kan man ikke forlade tiu uden at ændre betydningen. Men man kan ofte ændre tiu til la uden en alvorlig betydningsændring: Li ankoraŭ ne redonis tiun libron, kiun li pruntis de mi. → Li ankoraŭ ne redonis la libron, kiun li pruntis de mi. Hvis man ville sige: Li ankoraŭ ne redonis libron, kiun..., ville det handle om en af de bøger, som han lånte af mig. Betydningen ville ændres

Hvis tio og kio har et forholdsord, skal man helst ikke udelade tio: Marta renkontiĝis kun tio, kun kio renkontiĝas milionoj da homoj. Ikke: Marta renkontiĝis, kun kio renkontiĝas...

Hvis en relaterende kiam-sætning relaterer til tiam, udelader man som regel tiam. Man tager kun tiam med, hvis man vil betone: Kiam oni estas riĉa, [tiam] oni havas multajn amikojn.

I stedet for post tiam kiam, de tiam kiam osv., anvender man normalt kun post kiam, de kiam osv. Man udelader altså tiam, men bibeholder forholdsordet. I sådanne tilfælde relaterer forholdsordet ikke til ordet kiam, men til hele kiam-sætningen: Post tiam, kiam ŝi estis mallongan tempon en la arbaro, fariĝis nokto. → Post kiam ŝi estis mallongan tempon en la arbaro, fariĝis nokto.

I stedet for ĝis (tiam) kiam skal man ganske enkelt sige ĝis. Man skal heller ikke bruge dum (tiam) kiam, men ganske enkelt dum. Ĝis og dum er i sig selv bindeord, og behøver slet ikke hjælp af kiam. I stedet for antaŭ tiam kiam bruger man normalt antaŭ ol.

Hvis en relaterende kie-sætning alene relaterer til tie, udelader man ofte tie, men man kan bibeholde tie for en betoning: Kie estas pano, [tie] ne mankas panpecetoj.

En relaterende kia-sætning relaterer altid til tia i hovedsætningen. For det meste bibeholder man tia, men hvis sætningen forbliver klar, kan man udelade det: Li havas [tian] kapon, kian vi ne trovos en la tuta mondo.

Den relaterende kiel-sætning relaterer altid til tiel i hovedsætningen, men ofte kan man udelade tiel: Ne vivu [tiel] kiel vi volas, vivu [tiel] kiel vi povas.

En relaterende kiom-sætning relaterer altid til tiom i hovedsætningen, men ofte kan man lade tiom være underforstået: Da pulvo ni havas [tiom] kiom vi volas.

En relaterende kies-sætning relaterer meget sjældendt til ties i hovedsætningen. Når det undertiden er tilfældet, kan man næppe udelade ties: Kies ĝi estas, ties ĝi restu.

Relaterende kial-sætning relaterer adrig til tial i hovedsætningen.

Udeladelse af et TI-ord er nomalt ikke muligt, når TI-ordet og det relaterende KI-ord har forskellige rollevisninger, eller når et af dem har og det andet ikke har rollevisning:

På nogle sprog er det undertiden muligt at udelade et relaterende KI-ord. Det er ikke muligt på Esperanto. Sig ikke: La viro, mi vidis, portis valizon. Sig: La viro, kiun mi vidis, portis valizon. Sig ikke: Nun estas la horo, ŝi normale alvenas. Sig: Nun estas la horo, kiam ŝi normale alvenas.

På nogle sprog kan man undertiden udelade det relaterende KI-ord, men bibeholde et eventuelt forholdsord, som så står alene et eller andet sted i undersætningen (endog i slutningen). Det er absolut ikke muligt på Esperanto. Et forholdsord skal stå foran den sætningsdel, hvis rolle den viser. Sig ikke: Mi vidis tiun knabinon, vi parolis pri. Sig netop: Mi vidis tiun knabinon, pri kiu vi parolis.

Se

Se = "under forudsætning af at, i antagelse af at, i tilfældet af at". Se indleder en undersætning, som viser en betingelse, antagelse eller tilfælde:

Hvis en se-sætning findes i begyndelsen af sætningen, anvender man ofte tiam i hovedsætningen for at hjælpe på klarheden. Tiam repræsenterer ideen i se-sætningen. Man kan også bruge tiuokaze, tiaokaze eller lignende: Se ĉiu balaos antaŭ sia pordo, tiam en la tuta urbo estos ordo.

Undertiden repræsenterer tio i hovedsætningen ideen i tidligere se-sætning: Se ŝi havas multe da mono, tio ne nepre signifas, ke ŝi estas feliĉa. = Hvis hun har mange penge, kendsgerningen, at har hun mange penge, betyder det ikke absolut...

Se bliver også brugt i en hovedsætning for at udtrykke et stærkt ønske, som sandsyligvis er urealistisk. Udsagnsordet har altid en US-form i sådan en sætning: Ho, se mi estus sola! Se mi ne havus infanon! = Mi deziregas, ke mi estu sola, ke mi ne havu infanon (men det er ikke muligt). Man kan sige, at den virkelige hovedsætning er underforstået: Ho, se mi estus sola, tiam mi estus feliĉa! Man kan anvende nur i ønske se-sætninger for at forstærke ønskebetydningen: Ho, se mi nur estus sola! Ho, se mi nur povus esti tiu feliĉulo!

Ĉar

Ĉar = "fordi at". Ĉar indleder en undersætning, som viser en årsag eller et motiv:

Hvis en ĉar-sætning forekommer i begyndelsen af en sætning, bruger man ofte tial i hovedsætningen. Tial repræsenterer meningen i ĉar-sætningen: Ĉar la aŭtoro de la lingvo Esperanto tuj en la komenco rifuzis unu fojon por ĉiam ĉiujn personajn rajtojn kaj privilegiojn rilate tiun lingvon, tial Esperanto estas "nenies propraĵo". I slutningen af den lange ĉar-sætning har man måske glemt, at den begyndte med ĉar. Tial indleder følgerne af årsagen, og påminder, at det drejer sig om en årsag. Nogle gange bruger man tial direkte foran ĉar for at give betoning: Mi petas tion ĉi tial, ĉar mi scias la inklinon de la plimulto da homoj. Efter tial anvender man dog normalt en ke-sætning. Tial ke = pro tio ke = ĉar: Tio ĉi estas nur tial, ke la ideo mem de lingvo "tutmonda" estas tiel alta kaj alloga. Varianten pro tio ĉar skal man dog ikke bruge.

Dum

Dum indleder en tids-undersætning. En dum-sætning viser noget, som finder sted samtidig med hovedsætningen. Man anvender dum, hvis både undersætningen og hovedsætningen er mere eller mindre varende, og finder sted på mere eller mindre samme tid:

Ofte viser en dum-sætning noget, som er i kontrast med hovedsætningen. Da kan den tidsmæssige betydning blive svagere og undertiden næsten forsvinde:

Dum var i begyndelsen kun et bindeord. Senere er dum også blevet et forholdsord: Dum la manĝado venas apetito.

Hvis begge handlinger er vedvarende, eller hvis man ikke særskilt vil vise varigheden, anvender man det relaterende kiam. Så vil de to handlinger måske kun være øjebliks-samtidige: Kiam mi venis al li, li dormis. Kiam oni estas riĉa, oni havas multajn amikojn. Dum og kiam viser forskellige nuancer. Man skal altså ikke bruge begge samdidigt. Sig ikke: Tio okazis, dum kiam mi loĝis en Romo. Sig ...dum mi loĝis en Romo, hvis det handlede om en længerevarende begivenhed. Sig ...da jeg boede i Rom, eller hvis varigheden ikke han betydning.

Ĝis

Ĝis indleder en undersætning, som viser slut-tidspunktet for hovedsætningen. Når handlingen for ĝis-sætningen begynder, slutter handlingen for hovedsætningen:

En Ĝis-sætning skal vises mere eller mindre momentant. Sig ikke: Mi restis, ĝis li dormis. Sig: Mi restis, ĝis li ekdormis. Eller: Mi restis, ĝis mi vidis, ke li dormas.

I en tidsrelaterende undersætning er det overflødigt, endog ønskeligt, at tilføje kiam efter ĝis. Sig ikke: Mi daŭrigos demandadi, ĝis kiam vi respondos. Sig simpelthen: Mi daŭrigos demandadi, ĝis vi respondos. Ĝis er et bindeord i sig selv, og behøver ikke hjælp af kiam. Men hvis det handler om en spørgende undersætning, ĝis kiam er det helt normalt: Mi demandis, ĝis kiam ili restos tie.

Det kan synes mærkeligt, at man kun ved spørgsmål skal bruge ĝis kiam. Forklaringen er, at et ikke-spørgende ĝis kiam er en helt anden sætningskonstruktion end den spørgende ĝis kiam. Ligheden er kun tilsyneladende. Foran en ikke-spørgende undersætning relatererĝis til hele undersætningen: Mi daŭrigos demandadi, ĝis kiam vi respondos. = Mi daŭrigos demandadi ĝis la tempo de via respondo. I en spørgende undersætning relaterer ĝis kun til kiam: {5} = {6} ved den slags spørgende undersætning, er både ĝis og kiam netop nødvendige for betydningen. Ved en tidsĝis-sætning er kiam dog helt overflødig. Tilføjelse af sådan et overflødigt kiam kan undertiden endog give det indtryk, at det handler om et spørgsmål, selvom det slet ikke er tilfældet.

Nogle tilføjer fejlagtigt ne i en ĝis-sætning (på grund af nationalssprogs indflydelse), som giver en helt forkert betydning. Man siger fx: Mi rifuzos kredi al viaj vortoj, ĝis vi ne donos pruvojn. Den tilsigtede betydning er, at handlingen "at afslå at tro på dine ord" ophører i det øjeblik, når beviser jo bliver givet. Man skal altså sige: Mi rifuzos kredi al viaj vortoj, ĝis vi donos pruvojn. Hvis man anvender dum i stedet for ĝis, skal man dog anvende ne: Mi rifuzos kredi al viaj vortoj, dum vi ne donos pruvojn. Handlingen "at afslå at tro på dine ord" varer i den tid, du ikke giver beviser (til det øjeblik, hvor du jo giver beviser).

Ĝis er fra begyndelsen ikke kun bindeord, men også forholdsord: Post la vespermanĝo niaj fratoj eliris kun la gastoj el sia domo kaj akompanis ilin ĝis ilia domo.

Kvankam

Kvankam indleder en undersætning, som viser en utilstrækkelig grund eller en utilstrækkelig hindring. En kvankam-sætning viser noget, som ikke lykkes med at hindre ideen i hovedsætningen:

Hvis en kvankam-sætning står i begyndelsen, bruger man ofte for klarhedens skyld tamen i hovedsætningen:

Brug aldrig sed (heller ikke kaj) for at hjælpe en kvankam-sætning. Sig ikke: Kvankam mi ne volis tion, sed mi faris. Diru: Kvankam mi ne volis tion, mi tamen faris. Eller: Mi ne volis tion, sed mi tamen faris.

Kvankam ligner meget malgraŭ. Forskellen er, at kvankam indleder en undersætning, mens malgraŭ er et forholdsord, som står foran en navneords-sætningsdel: Ili rifuzis helpi, kvankam mi petegis. = Ili rifuzis helpi malgraŭ mia petego.

Men også malgraŭ kan indlede en undersætning ved hjælp af ke eller tio ke: Ili rifuzis helpi malgraŭ (tio), ke mi petegis. Udtrykket malgraŭ (tio) ke er mere sjælden, og derfor mere betonende end kvankam. Der eksisterer også det endnu stærkere udtryk spite ke, som viser en intens kontrast: Ili rifuzis spite ke mi petegis. Også eĉ + se kan undertiden have lignende betydning. Eĉ + se viser, at det ville være overraskende, hvis sagen ikke ville kunne hindre: Ili rifuzus, eĉ se mi petegus.

Kvazaŭ

Kvazaŭ = "tiel kiel estus se". Kvazaŭ kan indlede en undersætning, som viser en fantasiforestilling:

I sådanne kvazaŭ-sætninger skal man normalt anvende betinget form. Men hvis en kvazaŭ-sætning på en eller anden måde gengiver nogens tanke, bruger man oftest fortællemåde. Da handler det om indirekte tale, i hvilken man altid skal bruge udsagnsformen i den daværende tanke eller udsagnet: Ŝi havis la senton, kvazaŭ tio estas ŝia arbo.

Kvazaŭ har ofte rollen som et biordsagtigt småord (som slet ikke indleder en undersætning). Da bruger man normalt en fortællemåde: Ili vidas en mi personon, kiu kvazaŭ ludas la rolon de ia reĝo.

Ol

Ol kan indlede en tids-undersætning, hvis der foran den undersætning er ordet antaŭ:

Ol viser som oftest sammenligninger i samarbejde med pli eller alia. Også i antaŭ ol handler det om sammenligning. Man sammenligner to tider. En af de tider er tidligere, altså forudgående. Logisk kunne man også anvende antaŭ kiam, på samme måde som man bruger post kiam. Alternativt kunne man på samme måde bruge post ol i stedet for post kiam. Men allerede i lang tid er det almindeligt at anvende antaŭ ol og post kiam. Begge er logiske. Logiske ville også være antaŭ ke (= antaŭ tio ke), og post ke (= post tio ke), men disse udtryk bliver ikke anvendt i praksis. Det er anbefalelsesværdigt at anvende antaŭ ol og post kiam, da de er lettest forståelige netop på grund af sin almindelighed.

Hvis hovedsætningen og undersætningen har det samme grundled, kan man i stedet for undersætning bruge antaŭ ol + navnemåde: Oni devas iri longan distancon, antaŭ ol veni al la rivero.

Apenaŭ

Apenaŭ er som oftest et biordsagtigt småord, men det kan også være bindeord i en tids-undersætning. Da betyder apenaŭ "lige efter da" eller "næsten samtidig med". Sådanne apenaŭ-sætninger står altid foran hovedsætningen:

Alternativt kan man anvende apenaŭ{2 som et biordsagtigt småord i hovedsætningen: Apenaŭ ŝi ektuŝis ŝian brakon, kiam el la buŝo... Sætningen kiam el la buŝo... er nu en tidssætning.