På Esperanto er hovedreglen for ordorden forståelighed. Man skal sætte ordene i sådan en orden, at betydningen er klar. De forskellige endelser, isæt N, giver mulighed for stor frihed, men friheden er ikke absolut.

Mange biordsagtige småord skal normalt for klarheden stå lige foran det, som det relaterer til, fx ankaŭ, eĉ, tre, nur. Også ne skal stå foran det, det nægter.

Forholdsord skal altid stå foran det, hvis rolle det viser.

Bindeord skal stå foran det, som det forbinder til.

Ajn skal stå lige efter det tabelord, som det nuancerer.

Orden af sætningsdele

Grundordenen af sætningsdele følger følgende model:

grundled — udsagnsled — genstandsled — andre sætningsdele

Hvis man anvender en anden ordorden, ændrer man ikke grundbetydningen, men danner kun forskellige betoninger. Ved omsagnsled kan man dog ikke altid helt frit ændre ordordenen, da et omsagnsled som oftest ikke har en rollevisning. Der er forskel på leono estas besto (sandt) og besto estas leono (usandt, da der også eksisterer andre dyr). I en sætning som lernanto fariĝis instruisto er ordenen meget vigtig, da instruisto fariĝis lernanto er en hel anden sag. I de fleste virkelige sætninger med omsagnsled fjerner konteksten dog mulighederne for misforståelser, selv om man anvender en usædvanlig ordorden. Men en sætning som instruisto lernanto fariĝas er næppe forståelig, og bør derfor undgåes.

Foranstilling

En sætningsdel, som normalt ikke placeres først i en sætning, kan man lade betone, ved at sætte den netop i den forreste position:

En sætningsdel, hvis hovedord er et KI-ord, står normalt i begyndelsen af sin hovedsætning eller undersætning. Sådan en position er altså ikke særlig vægtig hos KI-ord. Foran KI-ordet kan der dog stå et forholdsord, som viser dets sætningsrolle:

I princippet kan også andre ord, som samarbejder med KI-ordet stå foran det, men man har nødig foran et KI-ord noget, som ikke er et forholdsord:

Bindeordene kaj, aŭ og sed kan uden problemer komme foran et KI-ord, da sådanne småord ikke virkelig tilhører den efterfølgende sætning, men blot forbinder den med den forgående: Dum la trarigardado mi trovis diversajn esprimojn, kiuj siatempe ŝajnis al mi bonaj, sed kiuj nun al mi ne plaĉas kaj kiujn mi volonte ŝanĝus.

Undertiden kan man sætte en sætningsdel, som virkelig hører til bisætningen, i begyndelsen af hele sætningen. Det skaber en meget stærk betoning på grund af den usædvanlige ordorden:

Ofte kan der opstå forvirring om, hvilken del af sætningen foranstillede ord virkelig tilhører. Det kan synes, at de tilhører hovedsætningens udsagnsord, da de jo står nærmere den. Hvis sætningsdelen, som man vil betone, har rollen som et grundled i sin undersætning, kan man netop ikke flytte den, da et grundled skal være hos sit udsagnsled. Det duer altså slet ikke: Tiu laboro mi pensas, ke estas malfacila. Oni devas diri: Mi pensas, ke tiu laboro estas malfacila.

Undertiden, hvis betydningen tillader det, kan man betone en sætningsdel i en bisætning ved hjælp af et foranstillet pri-tillæg. Denne sætningsdel, som man vil betone, lader man være på sit sted i bisætningen i formen af navneord eller tabelord, og i begyndelsen af hele sætningen sætter man den i formen af et pri-tillæg. Den betonede sag står så to gange, en gang som et pri-tillæg i hovedsætningen, og en gang som navneord i sin virkelige sætningsrolle i bisætningen:

Undertiden, når man har behov for at sætte et KI-ord i begyndelsen af en sætning, men KI-ordet i betydning tilhører bisætningen, kan resultatet blive meget vanskelig forståeligt. Lykkeligvis opstår sådanne problemer meget sjældent i praksis:

Man bør helt undgå disse sætninger, hvis bisætningen selv er et spørgsmål, da sådan en konstruktion bliver for kompliceret: Ŝi demandis, ĉu mi ŝatas muzikon. → Kion ŝi demandis, ĉu mi ŝatas? Man skal sige Kion ŝi demandis? skønt det er mindre præcist, eller anvende pri-løsningen som vist herefter.

Det samme problem eksisterer hos henførende (ikkespørgende) KI-ord. Også sådanne KI-ord sætter man i begyndelsen af sætningen. Hvis det henførende KI-ord virkelig tilhører undersætningen af bisætningen, kan der opstå forvirring:

Ofte kan man i stedet sætte et pri-tillæg foran. Man lader KI-ordet på sin plads i form af et stedord og anvender et pri-tillæg som et spørgeudtryk eller et bindeord:

Hvis KI-ordet har en rolle som grundled, kan man ikke flytte det væk fra bisætningen. Grundleddet for et udsagnsord skal være til stede i sin sætning: Karlo diris, ke lia frato edziĝis. → Kiu Karlo diris, ke edziĝis? Diris lader til at have to grundled, mens edziĝis lader til slet ikke at have et grundled. Anvend pri-løsningen: Pri kiu Karlo diris, ke li edziĝis?